Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Supplement - II. Bind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Testrup Sogn. S. 671. I Skuderløse har der været et St. Peders Gilde.
St. Peders Landsogn. S. 679. Hellig Anders Kors er 1899-1900 restaur. paa
Nationalmuseets Bekostning.
Gudum Sogn. S. 684. Kirkens Klokke, uden Indskr., er fra den senere Middelalder.
Ottestrup Sogn. S. 686. Kirkens to Klokker ere fra den senere Middelalder.
Slots-Bjærgby Sogn. S. 688. Kirken er indviet til St. Laurentius og St.
Vincentius. Se J. F. Fenger, De ti Stolestader i Slotsbjærgby Kirke, i Kirkeh. Saml.
1. R. I S. 541 flg.
Lundforlund Sogn. S. 690. Den store Kirkeklokke er fra 1491.
Gjerlev Sogn. S. 691. Den store Kirkeklokke er fra 1522. — Jacobsens
Arvinger solgte Falkensten 1897 for 387,000 Kr. til Lieutn. F. W. Treschow.
Hemmershøj Sogn. S. 695. Den største Kirkeklokke er fra 1475.
Taarnborg Sogn. S. 700, L. 2. I et Brev af 1441 nævnes, at „Erik af Pommern
var Konge i Danm. den Tid, da de brød Taarnborg op og skulde bygge Korsør,
som de gjorde og endnu gøre“. Taarnborgs Avlsbygninger brændte 22/9 1901. E. Bech
solgte T. 1901 for 600,000 Kr. til Korsør Kommune. — S. 701. Paa Taarnholms
Gods fandtes 1894 en Runesten, nu i Nationalmus. (se Wimmer, D. Runem. II S.
476).
Egeslevmagle Sogn. S. 703. Runestenen er 1901 flyttet ind i Vaabenhuset. —
Gjerdrufs Hovedbygning, S. 705, er opf. af Arkit. Unmack; Trappepartiet ved
Hovedfaçaden mod N. har Kamgavl; Sidegavlene og Gavlen mod S. have ogsaa
haft Kamgavle, men de ere nedtagne; Taarnet, der er senere opf., har Pyramidetag;
Vestibulen gaar gennem begge Stokv.; den smukt vedligeholdte Have er c. 7 Td. Ld.
Høve Sogn. S. 706. Litt.: H. F. Rørdam, H. og Flakkebjærg Præstekald i 16.
Aarh., i Kirkeh. Saml. 3. R. II S. 345 flg.
Flakkebjærg Sogn. S. 706, L. 12 f. n. 1495, læs 1494.
Haarslev Sogn. S. 712. Litt.: E. Mau, Optegn. fra H. Sognekald, i Kirkeh.
Saml. 1. R. I S. 510 flg.
Magleby Sogn. S. 724, L. 9. IV, læs V.
Aggersø Sogn. S. 726. Paa Helholm er 1900 opf. et nyt Fyr.
Omø Sogn. S. 727. Omø Sø, c. 30 Td. Ld., skal udtørres.
Krummerup Sogn. S. 732. Parcellen til Cathrineholm blev købt af Cl.
Seidelin Jessen (se III S. 191), som byggede Cathrineholm (Navnet efter hans Stifmoder
Anna Cathrine Jessen); efter ham blev den 1820 købt for 19,228 Rd. Sølv og 9000
Rd. Sedler af Grev Holstein-Holsteinborg.
Gunderslev Sogn. S. 738, L. 21 f. n. 1616, læs 1615.
Vallensved Sogn. S. 740, L. 20. 1444, læs 1494.
Herlufsholm Sogn. S. 749. Ladby og Vredsløse Kirker nævnes c. 1370; 8/7
1560 udgik Kongebr. om, at Sognefolket i Vredsløse og Ladby Sogne fremtidig skulde
søge til Skovklosters Kirke, og at Herluf Trolle maatte beholde de Ornamenter og
andet, som fandtes i de to Kirker, til Skovkloster Kirke. — I Ladby har der været
et St. Andreas’ Gilde.
Skovkloster og Herlufsholm. S. 7 50, L. 8 f. n. Tilføj: Aar 1458
blev Skovkloster reformeret; flere af Munkene forlode dog af Misfornøjelse
herover Klosteret (se Kirkeh. Saml. 4. R. V S. 93 flg.). - S. 751, L. 10
f. n. Over Bille, læs Ove B. — S. 756, L. 12. Den sydl. Korsfløj er
oprindelig. L. 19 f. n. Om Krucifikset se F. Beckett, i Tidsskr. for Kunstind.
1898. S. 7 flg. — S. 758, L. 21 f. n. „Den ældste er fra 1322“, udgaar
(Stenen over Goldsmith er fra 1422; se Aarb. f. n. Oldk. 1887, S. 124).
L. 15 f. n. 1553, læs 1668. L. 11 f. n. Nicolaus II, læs III. Klokken fra c.
1270 er den samme som den L. 8 f. n. omtalte med Indskr.: Catharine
[Katerina] osv. — S. 759, L. 10. Dichmann, læs Dichman.
Præstø Amt. S. 764. L. 3 „undt. Lellinge, der“ osv., udgaar.
L. 13 f. n. Amtets sjæll. Amtstue er ifl. Res. af 3/4 1901 flyttet til Næstved.
Litt.: L. M. Wedel, Topographie over Wordingborg Amt, Kbh. 1818. J. M. Friis,
Kvægbrugets Udvikl. i P. Amt 1896-97, Kbh. 1899.
Præstø. Kirken, S. 766, L. 10 f. n. „da Klosteret blev nedbrudt“, læs
i Beg. af 16. Aarh. — S. 767, L. 2. Altertavlen er af Abel Schrøder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
