Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endt er din Ungdoms begeistrede Drøm,
Fremmed forlængst for hver ny Aabenbaring
Kæmped du svag mod den rivende Strøm,
Som et Barn med din Oldingserfaring.
Roste man Tiden, du kaldte det Vind,
Fandt at det Alt i din Ungdom var bedre,
Da var der Alvor i Daad og i Sind;
Hvor de Unge kom ind,
Stod de taus blandt ærværdige Fædre.
Underligt hasted dig Tiden afsted,
Barnet fast blev dig for klog paa dets Skamle;
Tidsstrømmen rulled, du fulgte ei med,
Du holdt fast, du holdt fast ved det Gamle.
Mod din hellige Eenfold, din christlige Tro
Satte kjækt man Systemer paa nyeste Mode,
Duunhaget Dreng hørte Græsset at groe
Naar de Vittige loe
Loe de ikke som Rahbek og Tode.
Siig mig, du Gamle, hvad tykkes dig nu?
Bliver dig Verden alt værre og værre,
Synes dig Jorden slagen med Gru
Og forladt af sin Skaber sin Herre?
Rammer det dig med Aarhundreders Vægt,
Det Uhyre, som skeer; troer du Verden skal bløde
Bløde af Saar, som du meente var lægt,
Og den levende Slægt
For sit Letsind forfærdeligt bøde?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
