Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Aa vi skulde hen da?" spurte
skysskarerne.
„Til Aastestua".
De saa paa hinanden. „Det maa være den
vesle stua te ho Aaste up i Storlia nord med
præstgaren."
„Ja, netop" — sa vi alle tre.
Karerne kremtet og spyttet i grøften.
„Jassaa, ska der saa fine folk dit?"
„Ja, vi skal være der i sommer!"
„Det spørs, om det er fremkommelig med
hest og kjærre heilt up," sa den ene.
„Jau, eg trur da det, naar me kjører fint,"
sa den anden.
„Er det farlig at kjøre dit", sa Dorthe,
„og jeg, som sitter saa høit her paa lasset."
„Det er da bare deilig, at det ligger saa
høit," sa jeg — „det var jo det, vi vilde."
„Ja, men", sa Dorthe paa lasset.
Chausséen gik stor og bred og vid med
stabbestener og utsigt opover dalen. Store,
rød-malte gaarder under skogklædde fjeld, som
skygget. Hængebirkenes lange grener hang
utover chausséen, og nede i dalen fosset elven
med stride smaa stryk av grønklart vand.
Der var herlig — herlig!
Ret som det var, braasvingte vi op en
smal bygdevei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
