Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Aa, det er uvisst det, Mattis Flugaren" —
„Ja, det er vel det vel — dokker faar ha
farvel da“ —
Vi fulgte ham til skigaren og saa ham vel
nedover stien. Tænk, at han virkelig gik sin
vei!
„Dere skal baade høre og se, at han kommer
igjen," sa Susanna.
Dorthe og jeg trodde slet ikke, at han kom
igjen.
Nu kunde vi da fortælle Jim, at Mattis var
gaat. Jeg hadde likesom ondt av Mattis, da
han gik, saa kroket og ufjelg, han saa næsten
ut som en gammel, raatten træstub, der hadde
faat ben at gaa paa.
Det var stekhett, luften dirret av varme
bortover bakken, det rødmet litt av kløver
nedover mot skigaren, ellers var det mest smørblomst
og prestekraver, som hørte Aastestua til.
Vi sat i skyggen oppe i skogkanten,
Susanna sydde paa det uendelige broderiet, Dorthe
stirret op i himmelens skyer, og jeg laa paa maven
og saa paa maur. Vi snakket til en forandring
om Jim.
„Jeg synes, han er ædel" — sa Dorthe.
„Ædel," blaaste Susanna — „hvad mener
du med det?"
„Jeg mener, at han er ædel vel" — sa Dorthe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
