Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
16
ungdomssind som en dunkel rædsel, en frygtelig,
uopløselig gaade, at det kunde existere. Jeg saa
de hæderlige, skikkelige hustruer til disse skjænd
selsfulde rnænd. Jeg mindes disse blege, stumme,
forgrænunede, nedværdigede skikkelser. Var der
nogen. der klagede over sin skjebne, lo man
deraf. Hjerteskjærende ord gik omkring i bygden,
som stof til løier, stikord til latter.“ —
Naar Camilla deltog i omegnens selskabsliv,
og navnlig naar hun færdedes i hovedstaden,
kunde hun ikke lukke øiet for, at man mødte
hende med en svag tvivl om, hvorvidt hun var
støbt efter samme konventionelle fonn . som de
øvrige unge piger.
Paa sin faders befaling havde hun tilbragi
en ikke übetydelig del af sin barndom med at
studere høflighedsregler: og hun opfyldte de
strengeste fordringer til selskabelig „savoir vivre“.
Tvivlen opstod derfor uforskyldt fra hendes side.
Men den gjorde hende mere tilbageholden, end
hun af naturen var det. Hendes trang til en
somhed udvikledes. Og naar hun undertiden
længtede ud til jevnaldrende og opsøgte dem,
vendte hun tilbage for dobbelt at føle. at en
somheden var og blev hende kjærere end selskab.
Et vinterophold i Hamburg 1836—37 var et
lysglimt i disse ungdomsaar. Hun besøgte her
en tysk familie, hvis bekjendtskab hun havde
gjort paa reisen til Paris, og indførtes i en kreds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
