Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
31
Ibsens, Bjørnsons, Lies og Kjellands kvinde
skikkelser.
Selv nævner hun Jonas Lie som den for
tåtter, med hvem hun „maaske sjælelig føler sig
mest beslegtet". 1 ) Og vist er det, at et af Lies
ypperste verker. „Familien paa Gilje" — skjønt
offentliggjort tretti aar senere — i mangt og
meget leder tanken hen paa „Amtmandens døtre".
Begge fortællinger anskueliggjør livet paa
landet i firti-aarene; i begge ser vi forældres
higen efter at faa sine døtre gifte: og tendensen
er i begge: kvindens frigjørelse.
Fru Collets fire amtmandsdøtre, hvoraf fler
tallet er begavet med skjønhed og aand, trækker,
som vi ved , uheldige lod i ægteskabets lotteri.
Den yngste, romanens heltinde, bliver provstinde
og moder til børn af første ægteskab efter at
hun, tvungen af forhold og tilfældigheder, har
givet afkald paa at forenes med den, hun elsker.
Men istedetfor, i lighed med Jonas Lie, at
lade faderen forlange, at døtrene skal bøie sig
for hans despoti, fører Camilla Collett m oder en
frem som den ivrig intrigerende. I ~Familien paa
Gilje" svinger kapteinen hensynsløst scepteret
over den trællende, fortrykte „Ma". Fru Colletts
l) Se: „Kvinden og .samlandetI’. (Kjebenhavn; marts,
1886). Camilla Collett: „Brev til Alexander
Kjelland".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
