Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
ovenikjøbet med lidt raøie, er han stolt som en
gud."
Men hun fortsætter: J)
„De vil atter føle Dem fængslet, dybere,
sandere end nogensinde før. Er det en ung
pige, der er ædel og elskværdig, o, saa ber jeg
for hende .... Behandl hende varlig, krænk
hende ikke. Vær ikke raa og sig: denne unge
pige vil jeg bringe til at elske mig, hvis ikke,
maa jeg forsage hende. Overfald hende ikke,
saa hun forvirret over dette overfald rækker
Dem haanden uden at kunne besinde sig, hvor
for hun egentlig gjør det. Lær hende at tro
paa Dem; kan De ikke vinde hendes tillid saa
anse alt for tabt. Lad hendes følelse modnes
gjennem en dyb og inderlig vurderen af hvad
der er bedst i Dem. Som mosten vil den have
tid til at gjære, og er den da ægte. vil den
strømme over af sin egen sødme. Agt paa den
da og tag den som en gave af hendes haand.
Tag den, som den er vunden: ydmyg, skjønsom,
ridderlig." —
Omkring amtmandinden, der, skjønt ingen
lunde bogens hovedperson, dog paa en vis maade
holder romanens traade i sin haand, har fru
Collett grupperet en samling fortrinlige kvinde
typer.
’) „Anitmandens døtre", første del. (S. 220—21.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
