Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
39
Visselig er adskilligt i de senere aar for
andret til det bedre. Vort lands døtre er ikke
mere henviste til at sidde stille ventende paa
udsigten til en ægteskabelig forsørgelse. Om for
ældrene tillader det, kan de blive telegrafistinder
eller lærerinder. Og forhaabentlig er den tid
ikke fjern, da aratmandens datter i tide tænker
over, at elet selvstændige erhverv er ligesaa
hæderligt for hende som for hendes moders
tjenestepige, og at spørgsmaalet nu ikke lyder:
Hvad var din fader? men: hvacl er du selv?
Men tiltrods for forskjellige fremskridt er
„Amtmandens døtre" idag et lige sandfærdigt
samfundsbillede, som det var for tretti aar siden.
Den aand, forfatterinden her skildrer, hviler
fremdeles over de fleste hiem. Mødrene er lige
saa opsatte paa at faa sine døtre bortgiftede,
som amtmandinde Ramm var det. Endog døtrene
synes tilbøielige til at foretrække et giftermaal,
blottet for kjærlighed, ofte endog for agtelse, for
arbeidet og selvforsørgelsen.
Og endnu kan man, med samme berettigelse
som dengang, paa den unge pige anvende fru
Colletts ord: 1)
„Hun skal være en ga a ele, ellers er hun
ingen ung pige. O, hvor skrækkelig kan livet
løse denne gaade! Hvilke muligheder kan der
l) „Amtmandens døtre", anden del. (S. 255)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
