Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
I skumringen kom hun igjen forbi stedet;
men foran sig i gaden saa hun en skikkelse, der
i seisomme svingninger bevægede sig fra det ene
fortoug henimod det andet. Da hun kom nær
mere, opdagede hun, det var manden, hun havde
givet marken. Han kjendte ogsaa hende og
nikkede med sit blideste smil.
„Ja, han var rigtignok rigtig glad," slutter
fru Collett. 1) „Da maatte jeg le, og jeg 10, og
med latteren aabnede sig dette dybeste væld i
min sjæl, som kummeren saa ofte holder spærret;
og se, der var den rigtige, store glæde, andet
steds var den ei at linde, og af mit inderste
hjerte takkede jeg gud, som havde trivet mig
denne glæde, og glad kom jeg hjem." —
„Oktobe r fantasi er", i visse henseender
den betydeligste af fortællingerne, er et sprud
lende indlæg i kvindesagen, hvor forfatterinden
med liv og lune kriticerer de norske forhold i
almindelighed og kvindens stilling i særdeleshed.
I skitsen, der tjener som staffage for hendes
betragtninger, finder vi en oktoberdag fire damer
samlede paa en gaard udenfor byen. Deres
individualiteter anskueliggjør fru Collett i en
kortfattet karakteristik.
Paa denne baggrund opruller hun et doku
ment fra anno 1684, der er holdt i det gammel
’) „Fortællinger". (S. 168.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
