Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
51
Samvær med ligesindede og studiet af den
fremmede literatur opflammede hendes begeist
ring for kvindens sag og modnede hendes beslut
ning om helt at ofre sig for den. I Tyskland
havde hun tidlig gjort bekjendtskab med dets
betydeligeredigtere og, under et ophold iFrankrige,
lik navnlig madame de Sta els og George
Sands verker indflydelse paa hende 1).
Tanken paa at offentliggjøre et indlæg,
hvori him — uhindret af fortællingens form —
aabent og ihærdig vilde forfegte sine anskuelser,
forlod hende ikke mere. Og nat efter nat kunde
hun ligge vaagen og gruble, for, naar hun fandt
de rette ord, pludselig at staa op, tænde lys og
skrive til langt ud paa morgenen.
Hosten 1872 opholdt hun sig en tid i
Dresden. Her fuldendte hun anden og tredie
række af „Sidste blade". Og saa ivrig var
hun for at lilendebringe arbejdet, at hun neppe
nok undte sig nogle aftentimers hvile.
Efter at have lagt sidste haand paa sit verk,
sendte hun det forhaabningsfuld til en forlægger.
Næste dag befandt hun sig paa rejse til Italien,
hvor hun agtede at tilbringe et halvt aars tid.
*) Se Camilla Colletts udtalelser on; George Sand:
„Sidste blade", anden og tredie række (S. 91 —93),
og.ora madame de Staél: „Fra d e stumm es leir"
(S. 13—15, 47—48) og „Mod strømmen", ny
række (S. 301—30.’.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
