Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
forfatterinden, at hun fra et ensidigt standpunkt
betragter de verker, hun kriticerer i sin bog.
For dem, der mindre tænker paa hendes skrif
ters literære værd, end paa deres store og ind
gribende betydning for kvindesagen, borttalder
dog denne bebreidelse; thi det er ud fra sit syn
paa denne sag, hun kriticerer sytti-aarenes lite
ratur. Og fra dette sit urokkelige synspunkt
iagttager hun ikke blot forfattere og deres verker,
men alt, hvad der møder hende personlig og alt,
hvad hun ser omkring sig.
r Hvilke spor jeg end slaar ind paa," siger
hun netop i dette skrift 1), — „mig vil dette
spor altid føre til ét maal, slutstenen til denne
min overbevisning: Alt det onde, utaalelige, for
virrede i det store som i det suma, peger mod
et udspring: Kvindens afsættelse som tænkende,
handlende, skabende væsen, hendes aandelige
lemlæstelse, hendes moralske vanmagt." —
Den bedste bog fru Collett har skrevet er
„Fra de stummes leir" ikke; alligevel er det den,
• der har virket mest: den har været en afkvinde
sagens vækkere, og i mange kredse aabnet blik
ket for dette samfundsanliggendes store betydning.
Men medens kvindens stilling er bleven gun
stigere, og romaner og theaterstykker, der om
handler samme spørgsmaal, er blevne modtagne
*) „Fra de stummes leir": Til herr B. C. (Side 270.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
