Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
63
milla Colletts produktion. Hun har altid stillet
sig mod dem, som havde overmagten, og hjul
pet dem, som ingen anden hjalp.
Den dybe medlidenhed har skjærpet hendes
syn for søstres nød. Men i de arbejder der
ligger mellem hendes første skrifter og de sidste,
har det været langt fra hende udelukkende at
vise læseren hendes eget kjøns mislige stilling.
I sine fine, beaandede, stemningsrige betragt
ninger, har hun tvertimod kaldt medfølelse til
live for de mest forskjelligartede savn og lidelser.
Hjertets inderlige medlidenhed ser vi hende
i „Amtmandens døtre" yde Lorentz Brandt,
bygde-aristokratiets forkjælede barn, der, spot
tende moderens forhaabninger, venners anstren
gelser og egne forsætter, ustanselig glider ned
ad fordærvelsens skraaplan 1). Medfølelsen er
det, som i Kristiania-promenader’2) driver hende
x) Se: „Arntmandens døtre". anden del. Side 338:
„Bitrere. mere brændende flyder den. lønlige taare,
for dem, som i dobbelt grad medbragte forjæt
telserne til lykken, men som blev bedraget og
bedrog sig selv for dem alle, for dem, bvis rigeste
evner vendte sig som en spot mod dem selv. bvis
altfor yppige livskrav, utilfredsstillede i en nød
torftig virkelighed, slukkedes i fornedrelse — for
disse ulykkelige endelig, bvis ulykke „man skyr
paa jord at nævne, bvis kummers navn er kun i
bimlen kjendt."
J) „Mod strommen", ny række. Side 129 — 142.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
