Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
67
har tabt lysten til at søge nye bekjendtskaber,
vil man, naar man opsøger hende, altid være
sikker paa at møde venlighed og deltagelse, hvis
man trænger den.
Ingen vil nærmere have kjendt fru Collett
uden at have følt hendes store trofasthed. Hun
hører til de ikke almindelige kvinder, ?nm kun
slutter venskaber for at bevare dem gjennem
livet. Med rørende kjærlighed har jeg hørt hende
tale om længst afdøde venner, og ildfuldt og
hjertevarmt har jeg hørt hende forsvare dem,
for hvem andre blot havde kulde og ringeagt.
Hendes smaa svagheder — og hvem har
ikke sine svagheder? — har mødt meget liden
overbærenhed. For at saare forkjæmperinden
for en sag, man ikke ynder, har man hos hende
fæstet sig ved egenheder, man hos et gjennem
snitsmenneske neppe vilde bemerket.
Fru Collett har smegtet efter en draabe
anerkjendelse. Den er sjelden bleven hende til
del. Men istedetfor har man kastet hende ordet
afordringer" i ansigtet. Hun er saa ofte bleven
saaret, al hun er bleven ømfindtlig for de mindste
angreb. Man har kaldt det „opfindsom bitterhed".
Sit livs ære og sin lykke har hun søgt i at
fremme kvindens sag. Men kvinden har sjelden
gjengjældt hendes opofrelser med tak.
Kaster vi til slutning et blik paa fru Colletts
samlede virken, er vi ikke i tvivl om, at hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
