- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
14

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. K. Rygh: Trøndelagen i forhistorisk Tid - I. Stenalderen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Det samlede antal af hidtil kjendte fund fra stenalderen i det
omraade, som her omhandles, Romsdals og Nordmøre fogderier af
Romsdals amt og Søndre og Nordre Trondhjems amter, udgjør 358.
Men da flere fund bestaar af et større antal stykker og enkelte endog
er meget righoldige, gaar antallet af enkelte stykker op til over 600.
Men fundene er med hensyn til antal meget ulige fordelte over de
forskjellige dele af omraadet. Paa Romsdals fogderi kommer 44 fund,[1]
paa Nordmøre 43, paa Fosen 99, paa Orkedalen 14, paa Guldalen 17,
paa Strinden og Selbu 28, paa Stjør- og Verdalen 47, paa Inderøen
32 og paa Namdalen 34.

Af dette sees, at de rene indlandsstrøg, Orkedalen og Guldalen,
er de fattigste, medens kystegnene i det hele er rigest. Allermest
gjelder dette Fosens fogderi, som ogsaa i ganske udpræget grad er et
kystdistrikt, stødende dels til den ydre seilled, dels til den ydre del af
Trondhjemsfjorden og saa godtsom uden indlandsbygder. Ogsaa de
romsdalske fogderier er forholdsvis rige. Naar dette ikke i samme
grad er tilfælde med Namdalen, kan dette dels forklares af, at tallet
her trækkes ned af de store indlandsbygder Overhallen og Grong, der
tilsammen kun har 9 fund at opvise, dels af at rigdommen af fund
fra denne periode i det hele aftager mod nord. Fra hele det
vidtstrakte Nordlands amt kjendtes saaledes indtil udgangen af 1895 kun
87 fund, hvoraf 65 tilhørende den arktiske gruppe. Ogsaa
kyststrøgene ved det indre af Trondhjemsfjorden hører til de rigere, som det
sees af antallet fra Stjør- og Verdalen, hvor omtrent alle bygder
støder til søen, medens Inderøens fogderi kun for en del bestaar af
kystbygder, der ogsaa er rigest, medens indlandsbygderne, Snaasen og
Stod, kun opviser 1 fund hver. I Strinden og Selbu er de allerfleste
fund fra kystbygderne, medens af indlandsbygderne Selbu kun har 3
fund og Klæbu slet intet.

Det synes ogsaa heraf at fremgaa, at stenaldersfolket nordenfjelds
i ganske overveiende grad har været et kystfolk, som fortrinsvis har
søgt sin næring fra søen. Alle de kjendte verkstedspladse ligger lige
ved søen, ligeledes alle de lokaliteter, som ved særlig rigdom paa
levninger udpeger sig som bopladse, og paa samme maade den eneste




[1] Deriblandt et par depotfund med flere gjenstande.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free