Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 / 16 (1897) With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. K. Rygh: Trøndelagen i forhistorisk Tid - I. Stenalderen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dalstrøg, Orkedalen og Guldalen, har tilsammen omtrent ligesaa mange
stykker at opvise som de to romsdalske fogderier (16 mod 17); rigest
er de indre fjordbygder, Stjør- og Verdalen, med 22 og Strinden og
Selbu med 17. Fra hele Namdalens fogderier kjendes kun 3 fund.
Den smukke form N. O. 37 og nær beslægtede former synes her
nordenfjelds at være hyppigere end andetsteds; det hænger maaske
sammen med, at den rimeligvis hører til de yngste former. Et bevis
for, at skafthuløkserne er tilvirkede heroppe og ikke indførte har man
i de oftere forekommende halvferdige stykker især saadanne, som kun
har paabegyndt skafthul. Navnlig maa fremhæves de 4 fra Gimse i
Melhus.[1] Paa tre af dem er boringen af skafthullet kun paabegyndt,
paa den fjerde ikke engang paabegyndt. Den her
som fig. 3 afbildede er fra Sundnes i Inderøen.

fig. 3. ½.

I forbindelse med skafthuløkserne kan nævnes
køllerne, hvoraf der fra det trondhjemske
kjendes 7, dels store stykker som den N. O. 43 afbildede
fra Børsen og den i Aarsb. 1894 fig. 13 afbildede fra
Stjørdalen, dels og hyppigere mere flade og tynde
med mere eller mindre udpræget korsform. De
har utvilsomt været brugte som vaaben.

Økser uden skafthul af anden stenart end
flint forekommer ulige sjeldnere end de med
skafthul. En enkelt blev funden i en myr[2] med endda
paasiddende skaft af træ, som imidlertid
smuldrede hen ved optagelsen; det kan sees, at den
har været indsat paa samme maade skraat i skaftet,
som er bekjendt fra andre sydligere fund.

Antallet af fund af oldsager af de arktiske typer, som
kjentes fra det hele land ved udgangen af 1895 udgjorde noget over 350[3]
mod 40 i 1871. De nordligste landsdele viser her, som naturligt er,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>