Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 / 18 (1897) With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. K. Rygh: Trøndelagen i forhistorisk Tid - I. Stenalderen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

83—88 (jf. ogsaa hosstaaende fig. 4, fra Stiklestad, i Verdalen) er
fremstillet endel ofte forekommende typer af skiferspidser; men der gives
desuden en hel del andre, adskilligt forskjellige former.
Forholdsvis sjelden er formen N. O. 87, tilspidset i begge
ender uden særskilt tange, og det er navnlig ved større
stykker, at denne form forekommer. Meget sjelden er en
form som den Aarsb. 1875 fig. 1 afbildede, afrundet bagtil
og med hulslibning opover begge sider og enten som paa
det nævnte stykke med et hul nær bagenden eller med et
hak i kanterne til befæstelse af skaftet. Aldeles overveiende
er former med særskilt tange; bladet afsluttes da enten mod
tangen ved en retvinklet indskjæring eller hyppigere ved
udspringende modhager eller agnorer af større eller mindre
længde. Disse har dog ikke samme bestemmelse som
modhagerne paa spydspidser fra ældre jernalder, men er aabenbart
udelukkende bestemt til at støtte skjeftningen. Til dette øiemed tjener
paa enkelte stykker ogsaa et eller flere hak tvertover bladets ophøiede
midtryg. I det hele kan man vist sige, at skiferspidserne fra det
trondhjemske har slankere og finere former end de, som findes længere nord,
om der end findes undtagelser fra denne regel. Enkelte har en
betydelig størrelse; saaledes har en fra Selnes ved Namsos, hvoraf
nu et 23 cm. langt stykke er bevaret, rimeligvis oprindelig havt en
længde af omtr. 40 cm. Og ikke meget mindre synes en nu i Bergens
Museum bevaret, paa Svankil paa Hitteren funden spids at have været.

fig. 4. ½.

Eneggede knive af skifer eller undertiden ogsaa af sandsten
kjendes hidtil kun fra kystegnene af Namdalen og fra Fosen, naar
undtages at et enkelt eksemplar er fundet i affaldsdyngen ved Stenkjær.
Fra Romsdals amt kjendes ingen, ligesaa lidt som der vides at være
gjort noget saadant fund i Bergens og Kristiansands stifter. Derimod
er der fundet nogle eneggede skiferknive paa Østlandet, 3 i
Akershus og 1 i Jarlsberg foruden nogle tvivlsomme. Disse østlandske er
dog af noget anden form og mindre end de almindelig nordenfjeldske.
Fra Fosen og Namdalen kjendes 22 fund med omtrent 80 enkelte
eksemplarer, hele eller brudstykker, idet især de to verkstedspladser i
Flatanger har afgivet mange. De hyppigste former er forskjellige
variationer af typerne N. O. 55 og 57, sjeldnere af N. O. 54 og 56.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>