Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. K. Rygh: Trøndelagen i forhistorisk Tid - II. Broncealderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjort i en bygd, kan ikke være tilstrækkeligt bevis for, at denne bygd
har havt en fast bosiddende befolkning i denne tidsalder. Derimod
er gravene, især naar de findes flere sammen, et ubestrideligt
vidnesbyrd om en fast og dertil ikke altfor faatallig befolkning, især da
gravene fra denne tid er saa omhyggelig byggede og i regelen
dækkede af saa mægtige røser.
Af sikre broncealders gravfund kjendes der for tiden fra hele
landet omtr. 70, hvoraf over halvparten kommer paa Stavanger amt,
hvor især de to prestegjeld paa Jæderen, Klep og Haaland, er rige.
Efter dette kommer Nordre Trondhjem med 10 gravfund foruden et
tvivlsomt; fra Romsdals fogderi kjendes 2, fra Søndre Trondhjem 1
tvivlsomt, der sandsynlig kun er et markfund.
Ved Beitstadfjorden, den inderste bugt af Trondhjemsfjorden, har
der paa gaarden Todnes i Sparbuen ligget en større gruppe af
stenrøser, der har indeholdt begravelser fra denne tid. Da de fleste af
disse er undersøgte ved planmæssig udgravning, har man ualmindelig
sikker kjendskab til deres bygning og indretning.[1] Røserne var fra
12 til 17 cm. i tvermaal og indeholdt dels kun 1, dels 2 eller 3
gravkamre. I sidste tilfælde var der enten et større kammer ved midten
og mindre nærmere kanten eller ogsaa to store kamre. De store
gravkamre var 2 m. lange eller noget mere, i regelen noget bredere i den
ene ende end i den anden. Ved bygningsmaaden var der en
eiendommelighed, som man neppe har paatruffet i noget jernalders
gravkammer, men som ogsaa findes igjen ved gravkamre fra broncealderen
paa Jæderen,[2] idet væggene var murede af smaa, tynde heller, hvis
indad vendende kanter var saa jevne og saa nøiagtig lagte, at
kammerets væg var aldeles jevn og glat. Dels var alle fire vægge byggede
paa denne maade, dels kun tre, idet den ene tvervæg var dannet af
en enkelt reist helle, dels kun langvæggene eller dele af dem.
Kamrene var dækkede af store heller, bunden enten belagt med heller eller
brolagt med smaa runde stene med ren fjæresand over. Denne
bygningsmaade er saa forskjellig fra skikkene i de følgende perioder, at man
temmelig sikkert kan slutte, at disse grave skriver sig fra broncealderen,
selv om de ikke indeholdt oldsager, og isaafald kan man regne 13 eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
