Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - I. Indledning. Erkesædets Oprettelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
falde selv at bestige den pavelige Throne. Han kom til Norge i det
nævnte Aar den 20de Juli.
Ved et Møde, rimeligvis i Nidaros selv, hvor Landets tre Konger,
Inge, Sigurd og Eystein og vistnok foruden Biskopperne ogsaa
Landets verdslige Stormænd vare tilstede, maa rimeligvis de vigtige
Bestemmelser være trufne, som her kun kortelig skulle nævnes. Norge
blev gjort til en selvstændig Provinds af den romerske Kirke, et nyt
Bispedømme for Oplandene besluttedes oprettet paa Hamar, hvorved
Antallet af underordnede Biskopper (suffraganei), som herefter skulde
være den nye Erkebiskop undergivne, tilsammen bleve 10, 4 i Norge
og 6 paa Island, Grønland og Skatlandene, altsaa et større Antal end
enten Danmark eller Sverige kunde opvise. En meget væsentlig
Bestemmelse var, at der oprettedes Capitler ved de norske Bispesæder,
der ogsaa ret snart synes at være traadte i Virksomhed. Den canoniske
Ret bestemte, at disses Medlemmer (canonici, Kanniker, Chorsbrødre)
skulde udgjøre Biskoppens Raad, og naar Ledighed indtraadte, vælge
hans Eftermand. Hermed tabte Kongemagten en vigtig Rettighed,
skjønt den dog praktisk stedse beholdt en betydelig og tidt afgjørende
Indflydelse paa Bispevalgene. At Capitlernes Valgret kun blev
indrømmet for det dengang just forhaandenværende Tilfælde, at der var
flere Konger, paastaaes vistnok i det bekjendte Stridsskrift fra Sverres
Tid, men synes høist urimeligt og er vel kun at betragte som en Art
Procuratorpaastand. Strid opstod ogsaa siden, om hvorvidt Kongemagten
havde samtykket i, at Besættelsen ogsaa af de Præsteembeder, over
hvilke den selv hidtil havde raadet, skulde tillægges Biskopperne. Der
paastodes i Norge, at Cardinalen havde tilladt Præsterne at leve i
Ægteskab. Fra Rom blev denne Indrømmelse naturligvis bestridt;
det Sikre er kun, at Coelibatet først i en meget senere Tid virkelig
gjennemførtes i vort Land. Den hidtil meget indskrænkede Ret til at
gjøre Testamenter udvidedes i betydelig Grad, en overmaade stor
Fordel for Kirken. Om Peterspengenes Betaling til den pavelige Stol
allerede nu blev paabudt eller vedtagen, er uvist. Beretningen om,
at den af Kongerne, som viste sig mest medgjørlig, var den svage
Krøbling Inge, er i sig selv trolig. Ham skal Cardinalen have yndet
og kaldt ham Søn, medens han optraadte mindre venlig imod hans
voldsomme Halvbrødre. Jo mere man overtænker det hele, desto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
