Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - II. Eystein (Augustinus) † 1188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eystein ikke søgt eller i ethvert Fald ikke opnaaet Indvielse. Nogle
Dage efter Hadrians Død valgtes Alexander III, som dog strax fik en
Modpave i Victor IV, hvem Fredrik Barbarossa vilde fremtvinge.
Naar er saa Eystein reist til Curien? At han skulde være dragen af
sted strax og altsaa have tilbragt 3—4 Aar i Udlandet, er usandsynligt.
At han under Striden mellem Alexander og Victor har holdt sig til
den førstnævnte, er vistnok utvivlsomt, skjønt Keiserens Indflydelse for
et Øieblik skaffede Victor baade den danske og gjennem ham den
norske Konges (Magnus Erlingssøns) Obedients.[1] I 1161, Eysteins
Ordinationsaar, havde Alexander III intet fast Opholdssted. Man seer,
at han 1160 holdt til i Anagni, at han i April 1161 syntes at være
kommen til Rom, men snart igjen forlod Staden og derpaa mest
færdedes i Terracina.[2] Eysteins Indvielsessted er derfor ubestemmeligt.
Men han synes at have opnaaet en høi Plads i Alexanders Bevaagenhed.
At denne har bekræftet Erkestolens Privilegier, fremgaar af et senere
Document.[3] Men mærkeligt er det, at man (ved Tiden 1171—72)
seer, at Eystein i et desværre tabt Pavebrev er bleven
tituleret apostolicae sedis legatus[4]. Dette var en høi Ære, som ingen
senere norsk Erkebiskop vides at have opnaaet før i det femtende
Aarhundrede, fra hvilken Tid samtlige Erkebisper pleiede at modtage eller
at tiltage sig denne Titel.
Inden Udgangen af 1161 var Eystein ved sit Sæde og indviede
da et Alter i Domkirken. Da Alteret ved sin Dedication maa have
været færdigt, er det at antage, at Bygningsarbeiderne ved Kirken ere
blevne jevnt fortsatte, maaske endog under Erkebiskoppens Fraværelse
i Udlandet. At denne senere med største Energi virkede for deres
Fortsættelse er bekjendt. Uvist i hvilket Aar, indtraf under Arbeidet
ved Kirken et Tilfælde, som Eystein selv har fortalt i et Skrift, der
senere skal omtales. Bygmesteren, siger han, kaldte ham ud fra
Bispegaarden i Anledning af noget, der skulde foretages med
Bygningens øverste Top, og han steg derfor op paa et Stillads, men dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
