Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - II. Eystein (Augustinus) † 1188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke paa de høieste, at drive Sildefiskeri.[1] Henvendelser af Alexander
kjendes ogsaa til de nordiske Konger, der opfordredes til fortsat
Troskab mod Paven og Cleresiet samt til at gjøre Tog til Estland til
Christendommens Udbredelse der, idet der loves dem Aflad og de
samme Begunstigelser, som tilstodes dem, der droge til det hellige
Land[2]. Mellem Estland og Norge bestod virkelig Forbindelse. I sin
Bog om St. Olaf omtaler Eystein selv Pilegrime fra Estland til
Helgenen i Nidaros, og i et Brev til Eystein fra en forhenværende
Stavangerbiskop Aamunde omtales en i Norge værende Munk Nicolaus, der
hørte hjemme i Estland og som nu ønskedes afgiven til Missionær i sit
Fødeland[3]. Ogsaa med høie udenlandske Prælater har Eystein pleiet
Forbindelser. Saaledes skriver den berømte Erkebiskop Thomas Becket
(Tiden kjendes desværre ikke, men Brevet er naturligvis senest fra
Beckets Dødsaar 1170 og rimeligvis flere Aar ældre) til en fransk
Biskop af Meaux (i Nærheden af Paris) og anbefaler denne Eysteins to
Udsendinge Godefridus og Walterus (aabenbart to Engelskmænd) til
hos ham at nyde den samme velvillige Modtagelse, som Brevskriveren
selv var vant til at finde[4]. Det vilde være saare interessant at vide,
om Eystein personlig har kjendt Thomas Becket. De have rimeligvis
været omtrent jævnaldrende, og det er jo ingenlunde urimeligt, at
Eystein paa sin Reise til eller fra Syden har berørt England.
Mellem Erling Jarl og Eystein har Forholdet, hvorpaa vi nedenfor
skulle see et nyt Bevis, neppe været meget varmt, men desto større
Venskab var der mellem Erkebispen og den unge Konge. Sverres
Saga har herom de mærkelige Ord, at Eystein „raadede i alle Dele
der nordpaa“ og „skjønt Kong Magnus havde mange Avindsmænd
baade høie og ringe, nord i Throndhjem, holdt hans Hjertensven
Eystein allesammen under ham“. Mærkeligt er det imidlertid ogsaa at see,
at Eystein har været afhængig af Kongemagten paa et Omraade, hvor
man mindst skulde formode det. Da nemlig i 1178 det skaalholtske
Biskopsemne, den allerede leilighedsvis nævnte Thorlak, kom til
Nidaros for at indvies, turde Eystein ikke opfylde hans Ønske, førend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
