- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
19

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - II. Eystein (Augustinus) † 1188

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eystein ham paa Færden. Det blev, som bekjendt, kun en ny Ulykke
for Magnus, Nederlaget paa Ilevoldon 1180, og derpaa maatte baade
Magnus og Eystein atter flygte til Bergen.

Kort efter forlode de begge Norge. Kongen søgte til sine
Frænder i Danmark, men Eystein drog til England og forblev der i tre
Aar. At han her bansatte Kong Sverre, siges udtrykkelig af den
engelske Chronist Roger af Hoveden, men nogen Følge heraf kjendes
ikke, og senere nævnes heller ikke denne Bansættelse. Og i
Modsætning til sin Eftermand, der udvirkede Sverre bansat af selve Paven,
vides Eystein ikke at have søgt Curiens Bistand mod sin vældige
Modstander.

Dette Eysteins engelske Exil udgjør forøvrigt et interessant Afsnit
af hans Liv. Heldigvis har nemlig hans Ophold der efterladt
Vidnesbyrd i engelske Kildeskrifter. Vi see, at han, enten han nu allerede
fra tidligere Dage har været kjendt i England eller ikke, i ethvert
Fald nu forstod at gjøre sig gjældende som en Personlighed, der maatte
indgyde Agtelse og vække Sympathi. En længere Tid sees han at
have tilbragt i et Kloster, Bury St. Edmunds[1], der bestod i den By,
som endnu bærer dette Navn i Suffolk Shire, N. V. for Ipswich, og
hvor siden de engelske Baroner sluttede sit Forbund mod Johan uden
Land. Til dette berømte Kloster kom han den 11 August 1181. Dets
Tilstand var da høist mislig, thi Abbeden Hugo var just død efter at have
bragt sit Klosters Finantser i den allerværste Uorden; Bygningerne
vare forfaldne, de hellige Kar pantsatte til Jøder, og Brødrene kunde
knapt vise sig uden at overfaldes af Creditorer. Gjestfrihed blev dog
fremdeles ydet, og fra Kong Henrik II oppebar han til sine
Fornødenheder daglig 10 Solidi. Men for Munkenes Venlighed formaaede han
at yde Gjengjæld. Det gjaldt for disse at opnaa Tilladelse til frit at
vælge en ny Abbed, men dette synes at have mødt Vanskeligheder fra
Kongens Side. Eystein talte nu, siger en af Klostrets Historieskrivere,
kraftig Brødrenes Sag hos Kongen og fortalte, hvad han havde seet


[1] Den engelske Helgen Edmund hørte til de i Norge hyppig dyrkede
Helgener og det længe før denne Tid. I 1147 var Hovedøens Kloster bleven indviet
bl. a. til ham. I Bergen gaves et Edmundsgilde, og flere Kirker (f. Ex.
Vanelvens) vare ham helligede. Navnet er derfor (under Formen Jetmund) endnu ikke
sjeldent paa Vestlandet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free