- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
29

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - III. Erik. (1189—1206)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Forinden dette skede, havde Coelestin III (1194) imidlertid
bemyndiget Erik til fra sit danske Exil at udslynge Banstraalen imod
Kongen, og dette fandt naturligvis øieblikkelig Sted, idet Erik Søndag
efter Søndag lyste Sverre i Ban i Lunds Domkirke. Om
Efterretningen om denne Bansættelse var naaet til Norge, da Kroningen fandt
Sted, tør være uvist, da Banbullen ikke haves og dens Datum er
ubekjendt. Formodentlig er denne dog udstedt samtidig med det bevarede
Privilegium for Nidaros Domkirke af 15de Juni 1194.[1] At denne
Pavebulle autoriserer alle Erkebispens Paastande, følger af sig selv;
navnlig bleve de af Magnus Erlingssøn givne Privilegier udtrykkelig
bekræftede, Patronatsretten til samtlige Landets Kirker, hvorimod
ogsaa Sverre havde gjort Indsigelse, fastsloges o. s. v.

De norske Biskopper, som havde været med at krone Sverre,
vare ogsaa selv blevne bansatte af Paven 18 Nov. 1194[2], og om
Biskop Thores Reise, over hvilken der hviler et Slør, kan man kun sige,
at den i Virkeligheden intet udrettede; han døde under mistænkelige
Omstændigheder i Danmark.[3] Biskop Nicolas af Oslo drog allerede
1195 til Danmark, hvor han vistnok uden Vanskelighed opnaaede
Forlig med Erik. 1197 fulgte Njaal af Stavanger Exemplet. Ivar af
Hamar, der lod sig indvie i Danmark, forblev der, og Martin af
Bergen, der holdt længst ud, finde vi 1199 ogsaa i Danmark. Norge var
nu ganske biskopløst, undtagen forsaavidt Nicolas af Oslo hjemsøgte
sit Fædreland som Baglernes Leder. Derimod var der i Danmark nu
en hel Coloni af norske Prælater og deres Tjenere, thi at de alle
medbragte saadanne, er vist givet. Men af sine Indtægter have de vist
ikke faaet meget, da Sverre naturligvis lagde Beslag paa disse; noget
tør dog vel være tilflydt dem, naar Baglerne havde Overhaand i et
eller flere Stifter. Norges Konge og hans Mænd vare i Ban og
Landet belagt med Interdict, men den hjemmeværende Geistlighed vedblev
dog sin Virksomhed.

Den blinde Erik, der, som de øvrige Biskopper, nærmest har
været henvist til danske Embedsbrødres Godgjørenhed, har vel opholdt
sig afvexlende hos Absalon og Abbed Vilhelm. I 1191 overvar han



[1] Dipl. Norv. II. No. 3. Uddrag hos Keyser I. 285—286.
[2] Munch III. 281.
[3] Norsk hist. Tidsskr. 3 R. III. 408 flg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free