- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
32

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - III. Erik. (1189—1206)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Baardssøn besteg Thronen. Lendermændene havde ønsket Haakon Jarl,
men Almuen vilde have Inge. Erkebiskoppen sluttede sig til Bønderne
og Inge blev valgt efter „hans Raad.“ Den kortere Bearbeidelse af
hin Tids Saga tilføier, at „Inge havde før været hos Erkebispen“,
hvilket vel maa betyde, at han havde søgt ham for at vinde hans
Bevaagenhed og sikre sig hans Indflydelse til sin Fordel.[1]

Erik havde nu i mange Aar været blind og følte sig i det Hele
svag. Medens han var i Danmark, havde han maattet lade Absalon
indvie Biskop Paal til Skaalholt og maattet lade sig nøie med at være
en af de assisterende Biskopper ved Ordinationen.[2] Efter
Hjemkomsten til Nidaros havde han dog selv (1203) indviet den bekjendte
Gudmund til Holes Bispestol.[3] Man seer ogsaa Erkestolen 1203 i
Handelsforbindelse med England. Kong Johan indrømmer af Kjærlighed til
Gud Erik og hans Successorer hvert Aar, enten det er frugtbart eller
ikke, at lade et Skib med Korn og Levnetsmidler i England sine
omni exactione
.[4]

Men han længtes efter Ro og besluttede at nedlægge sit Embede.
Til sin Eftermand bestemte han, og Chorsbrødrene maa altsaa have
samtykket heri, en Mand udenfor Erkestiftet. Han sendte nemlig 1205
Bud til Thore, Chorsbroder i Oslo, og bad ham at komme op til
Nidaros uden nærmere at forklare ham Hensigten. Thore kom og fik nu
at vide, hvad det gjaldt, hvorpaa han drog til Rom efter Pallium.[5]

Som fratraadt Erkebiskop levede Erik endnu i nogle Aar. Man
finder, at han i 1212 var med at besegle det Brev, hvorved Kong
Inge og hans Halvbroder Hertug Haakon traf Bestemmelser om
Thronfølgen, og i det følgende Aar 1213 døde han efter de islandske Annalers




[1] Keyser (Norges Historie II. 171) har forstaaet det som, at Erkebispen
havde opfostret Inge. Dette er i sig selv ganske usandsynligt og bliver ligefrem
umuligt, naar man betænker, at Erik jo havde været landflygtig i de Aar, da
Inge kunde have tiltrængt Opfostring.
[2] Biskupa Sögur I. 130 : Absalon erkibiskup vigði Pàl at ráði Eiriks
erkibiskups, er eigi hafði þá sjálfr sýn til at vigja hann, voru biskupar við vigslu Páls
biskups Eirikr erkibiskup ok Petr biskup af Roiskeldu. Den islandske Biskop gav
hver af Erkebisperne en Guldring og desuden Gaver til andre Geistlige.
[3] Biskupa Sögur I. 485. II 6, 53-54. Sturlunga Saga, ed. Vigfusson II. 293.
[4] Rotuli Chart. I, 1, 100, b.
[5] Fornm. Sögur IX. 226. Biskupa Sögur II. 88, hvor det feilagtigen siges,
at Valget skede med (den da døde) Kong Haakons Samtykke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:42:57 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free