- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
41

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - VI. Peter. † 1226

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



VI.

PETER.

† 1226.

<B>D</B>a Kong Haakon, som just opholdt sig i Oslo, fik Erkebiskop
Guttorms Død at vide, modtog han samtidig Efterretning om, at
Chorsbrødrene allerede paa egen Haand havde skredet til Valg af hans
Eftermand. Vi vide, at der mellem disse har været maaske endog et
Flertal, som ikke yndede Kong Haakon, hvilket nu kunde være saa
meget farligere, som Skule Jarl efter Rigsdelingen 1223 endnu stadigere
end før havde sin Residents i denne Del af Landet, hvor han ogsaa
selv hørte hjemme. Chorsbrødrenes Valg var da ogsaa strax bifaldt,
maaske endog fremkaldt af ham. Om Jarlens Venskab med
Chorsbrødrene vidner ogsaa den Gave af Jordegods, som han skjænkede
dem 1225.[1]

Den valgte var Sigurd, der som Abbed af Tautra havde deltaget
i det store Møde i Bergen det foregaaende Aar. Nu var han imidlertid
ikke mere i Embedet, men opholdt sig udenlands, ja var endog stevnet,
rimeligvis til sin Ordens Generalcapitel, til Afsættelse. Kongen var
derfor meget misfornøiet og efter at have raadført sig med den gamle
Biskop Nicolas, skrev han til Paven for at faa Valget casseret og
anbefalede derimod en anden, nemlig mærkeligt nok netop den Mand,
der med Breve fra Chorsbrødrene og Skule just var paa Veien til Rom
og havde i Ærinde at anbefale Sigurd. Denne Mands Navn var Peter
af Husastad, og han var strax villig til at samtykke i sin egen
Ophøielse.



[1] Dipl. Norv. I. No. 8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free