Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - VIII. Sigurd. 1231—1252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vigtigere var imidlertid den kirkelige Lovgivning, som nu fandt
Sted under gjensidige Indrømmelser fra Kongens og Erkebiskoppens
Side. En ny Christenret for Frostathingslagen, der tillige blev normal
for hele Landet, kom i Stand med de bedste Mænds Raad og
Samtykke. Affattelsestiden tør sættes til omkring 1244. For en stor Deel
maa vistnok Eysteins Gullfjøðr have været benyttet som Grundlag, og
den canoniske Ret er i vid Udstrækning trængt ind. Særegen kirkelig
Jurisdiction anerkjendes dog ikke. Peterspengene faa derimod lovlig
Sanction, efter længe factisk at have været paabudte og ydede.[1]
Kongens Indflydelse paa Bispevalgene forbigaaes forsigtigt. Præsteskabets
Immunitet fastholdes, ja endog Præstekonernes, hvilket er mærkeligt,
naar man erindrer Sigurds ovenomtalte Iver for Coelibatet. Biskoppen
har at indsætte Præster, dog med Indrømmelser til Menighederne; flere
Paver have dog indrømmet Kong Haakon Ret til selv at ansætte
Præster ved nye af ham stiftede Kirker, medens de gamle
Patronatsrettigheder ganske maa være opgivne. Særlige for Erkestiftet vare
nogle Bestemmelser om den Skyds og Underhold, Erkebiskoppen havde
at fordre af Bønderne paa sine vanlige Visitatser. Men en Hovedsag
er det, at denne Lov er kommen i Stand ikke i Erkebispens Navn,
saaledes som Eystein havde villet, men i Kongens, hvorved dennes
gamle Ret med Hensyn til Kirken er hævdet. Har nu virkelig
Vilhelm af Sabina, som det hedder, ved sit norske Besøg fundet den norske
Kirke i Besiddelse af fri Jurisdiction i aandelige Sager, maa dette
altsaa forstaaes med stor Indskrænkning.
Kong Haakons Kroningshistorie maa her forudsættes bekjendt.[2]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>