Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XI. Haakon. 1267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prædikebrødrene havde vistnok snart forstaaet at skaffe sig Indgang i
Menighederne paa Præsteskabets Bekostning, tildels vistnok ikke uden
Lighed med visse Lægprædikanter i vor Tid, og saavel Præsterne i
Almindelighed som ogsaa Chorsbrødrene klagede over dem. Birger
fik Munkene til at love herefter at omtale de „lærde“ Mænd for
Almuen med Agtelse og at respektere deres Rettigheder i det Hele.[1]
Men ligesaalidt som det 40 Aar tidligere var lykkedes Abbed
Sigurd af Tautra at blive Erkebiskop, ligesaalidt opnaaede Birger at
komme i virkelig Besiddelse af den høie Stilling. Valget synes at
være foregaaet uden Kongens Samtykke, og da Birger traf Magnus i
Bergen, „talte de ikke stort med hinanden“.[2] Derpaa drog han til
Curien, men var ikke heldig der. Pave Urban IV. døde 2 Octbr. 1264,
og Eftermanden Clemens IV blev først valgt 5 Febr. 1265. Den nye
Pave forkastede ved en Bulle af 18 Marts s. A., udstedt i Perugia,
Birgers Valg, idet han paaskjød Manglerne ved hans Fødsel, hvilket
gjerne alene kan have været et Paaskud, medens den sande Grund kan
have været Underhaandspaavirkning fra Kong Magnus’s Side.
Chorsbrødrene havde nu ved at anvende Postulationen tabt sin Valgret for
denne Gang, og Paven udnævnte da fire Valgmænd, alle norske
Klosterforstandere: Abbederne af Lyse og Nidarholm, Prioren for
Prædikebrødrene i Nidaros og Custos for den allerede nu i Norge, om end neppe
endnu i selve Nidaros, indkomne Minoriter-(Franciskaner)-Orden.[3]
Birger omtales ikke mere. Samtidig med Birgers Postulation maa der
være overbragt Paven en Ansøgning fra Capitlet om hans apostoliske
Beskyttelse. Denne blev ikke afslaaet og meddeltes 30 Marts 1265.[4] De
fire Klostermænds Valg eller Postulation faldt paa Biskoppen af Oslo,
Haakon, og hermed har Kongen udentvivl faaet sit Ønske opfyldt. Om
dennes Herkomst vides Intet, dog tør man formode, at han har hørt
hjemme i sit forrige Stift Oslo og været af god Æt. Her skjænkede han
nemlig 1264 Jordegods til sit Capitel i Oslo for sin unævnte Moders Sjæl.[5]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
