Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XII. Jon. (Johannes II.) 1268—1282
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Toldbegunstigelser af engelske Konger, der tidligere ere omtalte.
Gjentagne Vidnesbyrd pege paa, at Erkebispen ogsaa har staaet i
fordelagtig Forbindelse med Island, og at han har drevet Falkehandel.
Og oversees maa det ikke, at mellem de utallige Fordele, som Jon
har vidst at afvinde Kong Magnus, ogsaa forekommer Privilegier netop
angaaende Island og Falkefangsten.[1]
Magnus Lagabøter døde, kun 41 Aar gammel, men dog som en
affældig Mand i Bergen 9 Mai 1280 og blev af den Geistlighed, mod
hvilken han havde været saa svag, prist som en Josias. Nu efterfulgtes
han vistnok af en ligeledes svag Søn, men denne var en tolvaarig
Dreng, og den virkelige Regjering kom for lange Tider i hans kraftige
Moders, den danske Ingeborgs, og i de med hende enige Baroners
Hænder, og selv i sine senere Aar kom han neppe til personlig at gjøre
sig meget gjeldende. Regjeringen var ikke tilsinds at fortsætte
Magnus’s Eftergivenhed mod Kirken. Ved det store Rigsmøde i Bergen
ved Midsommertid, hvor ogsaa Erkebispen mødte frem med alle
Landets øvrige Biskopper, gjorde man vel i Begyndelsen gode Miner, og
den unge Konge aflagde en Kroningsed i den ønskeligste klerikale
Retning, indeholdende bl. A. Løfte om Tilbagekaldelse af Love „imod
den hellige Kirkes Frihed“. Kroningen, den sidste, hvortil Bergen har
været Vidne, fandt da Sted, udført naturligvis af Jon selv, 2 Juli 1280.
Men saasnart dette var skeet, tog man Masken af. Jon har maaske havt
en Forudfølelse af, hvad der forestod, da han i det Provincialconcilium,
som han holdt med de mange andre Biskopper, mellem Statuterne særlig
lod anbringe Bestemmelser om Bansstraffens Anvendelse mod
Personer, der maatte forsøge at nedbryde Kirkens Frihed, og mod Lægmænd,
der maatte tiltage sig at dømme i Sager, der hørte under kirkeligt
Forum, som overtraadte Compositionen af 1277 eller overhoved gik
Geistligheden for nær. Men Høvdingerne brød sig ikke det ringeste
herom. Jons Kirkeret, som nu forelaa færdig, blev ikke antagen, men
derimod blev i Kongens Navn udgivet en Retterbod med mange
Paragrapher, hvoraf flere endog ligefrem stod i Strid med
Compositionen. Jon lod nu (25 Juli) optage et Vidnesprov om Indholdet
af Eriks Kroningsed. Nogle Dage efter holdt han endnu et smukt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
