Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XIV. Eilif (Elavus.) 1309—1332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
postuleret, men da havde han kanske ikke viist sig saa paastaaelig i den
Færøiske Sag.
Naar Valget har fundet Sted, kan ikke nøiagtig oplyses, men i
Løbet af Sommeren er det foregaaet, og det faldt eenstemmig paa den
tidligere omtalte Chorsbroder Eilif Arnessøn. Om hans Herkomst
haves ingen Oplysning. I Annalerne tillægges der ham Tilnavnet
Korte. Han nævnes første Gang som Chorsbroder 1302 som den
ottende af ni tilstedeværende.[1] I Laurentius’s Saga hedder det, som vi
have seet, at han, længe en af Erkebispens ivrigste Modstandere,
tilsidst var bleven hans Official. Han havde som Kannik kun en
Diacons Vielse.
Udpaa Høsten finde vi ham i Bergen (hvorhen han kom 1ste
Sept.)[2] og nu er han udvalgt Erkebiskop. Under hans Ophold her
omtales for første Gang en Eiendom, som Erkestolen besad i denne
By, nemlig en egen Residents,[3] bestemt for Metropolitanens
nødvendige hyppige Besøg i denne Stad, der længe fremfor nogen anden havde
været en Art norsk Hovedstad, og som ogsaa i den følgende Tid stedse
var et af Rigets fornemste Middelpuncter. Det er imidlertid
indlysende, at denne Eiendom ikke er erhvervet ved denne Leilighed, vist
heller ikke i Jørunds Tid, hvorfor den, uden at omtales i bevarede
Vidnesbyrd, sandsynligvis maa have tilhørt Erkestolen i længere Tid.
Den blev af større og større Vigtighed, dels fordi Rigsraadsmøder og
Retterthing idelig kaldte Erkebisperne til Bergen, dels udentvivl ogsaa,
fordi Erkestolen mere og mere inddroges i store Fiskeriforretninger
og Forbindelser med Hanseaterne, for hvilke Bergen var Stapelstedet.
Gaarden laa langt ude paa Stranden i Bergen, der, hvor denne Bys
Nykirke nu befinder sig. Til Gaarden hørte en Clemenskirke.[4] Ogsaa
Stavangers Biskop fandt det siden nødvendigt at have en Gaard i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
