Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XV. Paal. 1333—1346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XV.
PAAL.
1333—1346.
Om Eilifs Eftermands, Paal Baardssøns Familieforhold har jeg dannet
mig følgende Formodning. Vi finde henimod Midten af det
fjortende Aarhundrede en Fru Ingeborg Munaansdatter, der var gift med
en Hr. Nikolas Plogpenning, ikke usandsynligt en dansk Mand. Denne
Frue stod i et nærmere Forhold til sin Navne, Hertuginde Ingeborg
Haakonsdatter, idet baade hun selv og Manden „længe og trofast“ havde
tjent Hertuginden. Denne skjænkede dem derfor 1346 betingelsesvis
en Gaard i Bergen, der faldt tilbage, efter at de begge vare døde uden
Børn, maaske i den store Mandedød.[1] Ligeledes forekom (1357) en
Arnbjørn (Abernus) Munaanssøn, der sees at have været Befalingsmand
paa Varberg i Halland.[2] Navnet Munaans store Sjeldenhed
berettiger os til at tro, at Ingeborg og Arnbjørn vare Sødskende og efter al
Sandsynlighed Børn af den nogle Gange, navnlig ved det store
Rigsmøde i Oslo 1319, forekommende Rigsraad Hr. Munaan Baardssøn.
Men naar saa, som senere skal oplyses, ogsaa Erkebiskop Paal
Baardssøn udtrykkelig siges at staa i høi Yndest hos Hertuginde Ingeborg,
kan jeg ikke andet end tro, at han har hørt til denne samme Familie
og været Ridderen Munaan Baardssøns (rimeligvis yngre) Broder. Man
maa huske, at Hertuginde Ingeborg tidlig blev næsten fremmed for sit
Fødeland, hvilket hun kun sjelden besøgte, og at som Følge deraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
