Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XV. Paal. 1333—1346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Indførselen af Fisk fra Island først ganske nylig var begyndt;
før, hedder det, bestod Indførselen fra denne Ø til Norge næsten kun
af Vadmel, men nu er Skreid og Tran af endnu større Betydning.
Domsbrevet er ogsaa i en anden Henseende oplysende, thi det
paaberaaber sig den nye Christenret, hvorved altsaa maa menes Jons, samt
Sættargerden mellem denne og Kongedømmet.[1] Vi see, hvor fast
Hierarchiet holdt ved disse Documenter, skjønt det gjentagende var
erklæret, at det var Christenretten fra Sigurds Dage, der var
gjældende Ret!
Ogsaa paa anden Maade see vi, at Paal har søgt at gjøre
gjeldende Paastande, der vare hentede fra Jons Tid. Den gamle
Christenret erkjendte ikke geistlig Jurisdiction i Sager om Lægmænds
Pengebøder, men Paal sees at have gjort Fordring paa at øve den i
Nidaros og det vel ei alene for Byens Vedkommende. Efter
Biskopperne Halvard af Hamars og Haakon af Bergens Raad gik han dog
ind paa et Compromis med Kongen 1337 i Oslo, hvorefter „indtil
Kongen selv kom til Nidaros“ Officialen og Lagmanden i Forening skulde
øve denne Jurisdiction i Sager angaaende Pengebøder efter
Christenretten, saaledes at de skulde dømme hver sin Dag eller Uge dog saa,
at begge vare tilstede og den ene vedtog den andens Orskurd. I
Tilfælde af Uenighed skulde de dog med Fehirden gaa i Erkebispens
Gaard og denne der afsige Dom.[2]
Domcapitlet gjorde i 1341 med Erkebispens Samtykke nogle
Bestemmelser i sine indre Anliggender.[3] Her omtales, at den Kannik,
der efter aarlig Omgang skulde forestaa Communshuset, Aaret i
Forveien uden Løn skulde betjene den til Capitlet henlagte Clemenskirke.
Der omtales ogsaa Capitlets Enge og Haver. Denne Forstander for
Communshuset kaldes her præpositus. Mod Slutningen af den catholske
Tid omtales ogsaa en præpositus ved Siden af Decanus, Archidiaconus
og Cantor, men da vistnok som en fast og ikke aarligt vexlende
Functionær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
