- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
113

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XV. Paal. 1333—1346

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Heming i Upsala Indsigelse, og et Sammenstød mellem ham og Paal
blev Følgen deraf. Striden førtes især i Aaret 1344.[1] De nærmere
Omstændigheder ere ikke ret klare. Som rimeligt kunde være, har
dog den upsalske Erkebiskop uden Tvivl tilsidst seiret, men lige til
Reformationen vedblev svenske Pilegrimsfarter til Nidaros i ikke ringe
Udstrækning.

Paal var den sidste norske Erkebiskop, der indviede en Biskop
af Man og Suderøerne, nemlig Skotlænderen Thomas (1334).[2]
Dennes Eftermand Vilhelm indviedes 1349 i Avignon, dog under
Anerkjendelse af Nidaros’s Ret. Men denne gik i den følgende Tid
ganske i Forglemmelse, og det fjerne Stift kom under Yorks Kirkeprovinds.

Om Paals Deltagelse i de politiske Begivenheder, erfare vi ikke
meget. Vi vide ikke, om Magnus Erikssøn er blevet kronet i Norge, hvilken
Handling det da vilde have været Paals Sag at udføre. Annalerne
omtale Kongens svenske Kroning (1336), uden at nævne nogen norsk.
Tænkeligt kunde det være, at Kroningen i Sverige har været en
Fælleskroning, saaledes som i Slutningen af Aarhundredet Erik af Pommerns i
Calmar. Det er ogsaa mærkeligt, at der i Annalerne tales om den
norske Erkebiskops og de norske Høvdingers „Raad“ med Hensyn til
den svenske Kroning. Men i to Annaler siges der, at den skede uden,
i en tredie, at den skede med Nordmændenes Raad.[3] Et saadant
norsk „Raad“ i Anledning af Kongens Kroning i Sverige, hvad enten
dette Raad nu er gaaet i bifaldende Retning eller ikke, synes
besynderligt. Man kunde dog tænke sig en Ærestvist mellem Norske og
Svenske, om i hvilket Land Kroningen først skulde finde Sted. Munch[4]
har ment, at Magnus virkelig er bleven kronet i Norge og da i 1337 i
Oslo, hvor et stort Møde virkelig fandt Sted i hint Aar. Muligvis har
han Ret, men udtrykkeligt Vidnesbyrd haves endnu ikke om nogen
saadan Begivenhed i Norge i Tiden mellem 1299 og 1442.

I 1338—1339 fandt Uroligheder Sted i Norge, idet flere af de
mægtigste Stormænd vare misfornøiede med Kong Magnus, og


[1] Dipl. Norv. III. No. 222—224. En Henvendelse fra Paven 1338 til Paal
om at antage sig de svenske Minoriters Sag ligeoverfor Upsala Capitel see Dipl.
Svec. IV. No. 3380.
[2] Walcott, The ancient church of Scotland. London 1874. 168.
[3] Ann. Isl. 349, 399, 151.
[4] N. F. Hist. Unionsperioden I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free