Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XVII. Olaf I. 1350—1371
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Erkebiskop paa Hjemreisen fra Avignon, hvor han vist har havt
fuld Anvendelse for sine Penge, skulde have været i Besiddelse af
overflødige Midler.
Med fuld Føie kan det siges, at denne Erkebiskops Tid betegner
et Vendepunkt, men et sørgeligt Vendepunkt i den romerske Kirkes
Historie i Norge. Flere Aarsager i Forening have bevirket en afgjort
Nedgang i alle dens Forholde. En meget væsentlig Skyld hviler paa
Pavemagten, hvis fuldstændige Verdslighed og voxende Pengegridskhed
forgiftede Kirken. Curien gjorde sig stedse mere og mere til Opgave
at udsuge Kirkeprovindserne og bragte disses allerede længe ydede
Contributioner mere og mere i System. Til den Ende anvendtes i stedse
stigende Grad Provisionen, naar de høieste kirkelige Værdigheder vare
ledige. De canoniske Regler for disses Besættelse, der jo skulde tilhøre
Capitlerne (rigtignok saa, at Kongemagten underhaanden øvede sin
Indflydelse) bleve vistnok aldrig ophævede, men i Praxis slet ikke
respecterede. Hidtil skulde jo kun Erkebispen hente Bekræftelse og
Pallium i Rom, og det var forudsat, at naar Valget var formelt i Orden,
vilde den pavelige Autorisation ikke blive negtet, og Biskopperne kunde
som Regel vælges og derefter bekræftes og indvies uden nogensomhelst
Henvendelse til Curien. Nu blev det anderledes. Jeg mener at kunne
paastaa, at fra og med Olaf I er ingen Erkebiskop af Nidaros
bleven udnævnt uden ved Provision. Adskillige af de følgende
Erkebisper have ganske vist været valgte, men naar de kom til Curien,
hedte det altid, at Paven paa Forhaand „for denne Gang“ havde
reserveret sig Besættelsen, og Valget blev saaledes casseret, om end
rigtignok den Valgte undertiden benaadedes med Provision. Ogsaa
Suffraganbispernes Udnævnelse blev mere og mere dragen ind
under Paven selv, og efterhaanden bleve ogsaa disse forpligtede til at
kjøbe sin Udnævnelse for en bestemt Taxtsum. Dette medførte, at de
mere og mere bleve uafhængige af sine Metropolitaner, det vil med
andre Ord sige, at Landskirkerne opløstes i Stifter uden synderlig
indbyrdes Samhold og Sammenhæng. Man seer ogsaa, at
Provincialsynoderne snart forsvinde og aldrig for Alvor eller med nogen Frugt
gjenoptages. Kirkens Organisation er med andre Ord sprængt. Flere
og flere Udlændinger indtrænges herefter paa Bispestole og i geistlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
