Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XIX. Nicolaus. 1381 (1382?) — 1386
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indskrive ved Prags Universitet, naturligvis, kan man sige, blandt
Juristerne[1] I Rom mangle Obligationsprotokollerne just for disse Aar, men
man kan af de senere erfare, at han foruden sine egne Afgifter ogsaa har
maattet paatage sig sin Formands store Restancer. Hans uheldige
Rival Haakon fik i Tydskland høre sin Skjæbne og maatte skikke sig
deri og vende om.[2] Han omtales ikke senere.
Nicolaus begav sig vel op til sit Sæde, dog ingenlunde for at tage
fast Ophold ved dette, men alene for at udplyndre det. Han drog strax
og for bestandig tilbage til Danmark,[3] medbringende en stor Mængde
Kostbarheder, Bøger o. s. v. Erkestolen tilhørende. Siden hører man
ikke mere om ham før ved hans Død 1386. Annalerne fortælle, at han i
sin hele Embedstid ikke udførte nogen biskoppelig Forretning eller
Ordination og ikke confirmerede et eneste Barn. Formodentlig har han i
Danmark havt en verdslig Befatning, maaske været Befalingsmand i
Vordingborg, hvor de Sager, han medførte fra Norge, synes at have befundet
sig, da hans Eftermand fik dem udleverede, hvilket senere skal omtales.
Det geraader ikke Margrete til Ære, at hun har ladet en
saadan Mand blive Erkebiskop, og det er ikke den eneste Leilighed, ved
hvilken hun har sørget slet for Kirkens høie Embeder. Hendes
bekjendte Gavmildhed mod Kirken, navnlig dog i Danmark, og hendes
Iver for Pilegrimsreiser og hellige Steder formaar ikke at udslette det
ugunstige Indtryk, man faar ved at læse om Prælater som Nils Rusare
paa Nidaros og Johannes Jerchini paa Upsalas Erkestol.
Omtrent fra den Tid, da denne uværdige Erkebiskop maa være
bleven udnævnt af Paven, har man et utrykt Pavebrev (af 13 Nov.
1382), stilet til de tre nordiske Erkebiskopper, hvori Pave Urban
meddeler, at han har sat sin Modpave (Clemens VII i Avignon) og fire
Cardinaler af hans Parti i Ban, hvilket sandsynligvis skulde bekjendtgjøres i
Provindserne.[4] At dette virkelig skede, sees af de islandske Annaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>