- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
136

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XX. Vinalde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forenede Riger i Kalmar i Juli 1397. I 1398 er han imidlertid atter ude
paa Reiser og efter i Mai at have været tilstede i Tønsberg, deltager
han 1398 i et stort Møde i Kjøbenhavn, ved hvilket Hanseaterne
omsider opnaaede Kong Eriks Bekræftelse paa sine tidligere Privilegier.
Dette er hans sidste hidtil bekjendte politiske Optræden.

Vinaldes geistlige Virksomhed er lidet kjendt og har neppe
været betydelig. Man ser, at der har været et mindre venskabeligt
Forhold mellem ham og den samtidige Hamarbiskop Sigurd, den samme,
som i den bekjendte Beskrivelse af Hamar spiller en saa fremtrædende
Rolle i den stedlige Tradition. Vinalde havde ved sit Besøg søndenfjelds
1395 fældet en Dom i en Eiendomssag, der gik Sigurd imod, og mod
hvilken denne protesterede. I 1401 var de to Prælaters Uenighed
indanket for Paven (Bonifacius IX). Sigurd havde vist sig opsætsig, da
Vinalde vilde visitere hans Stift, og denne havde endog sat ham i Ban.[1]

Vinalde har rimeligvis drevet megen Handel med sin Fisketiende
og den udentvivl betydelige Mængde af Fiskeprodukter, som
Erkestolens Besiddelser indbragte, ja man maa antage, at han ogsaa for
egen Regning har exporteret saadan Vare til Udlandet. I 1394 finder
man nemlig, at hans Tjener, Johannes v. Strelow, har været i Lybek,
hvor otte Læster Sild bleve beslaglagte.[2] Denne Johannes v. Strelow,
aabenbart en Tydsker, gjenfindes i 1424 som Kannik ved Bergens
Apostelkirke.[3]

Vinalde har maaske været den første Erkebiskop i Norge, der
var forlenet med et af Kronens Len. Efter hans Død omtales nemlig i
den indholdsrige Instruction for Erik af Pomern (1404), der da stod i
Begreb med at drage til Norge, at den afdøde Erkebiskop havde havt
Sporholms Len, hvis aarlige Afgift var 14—15 lødige Mark, men det
tilføies rigtignok, at Erkebiskoppens Indtægt af Lenet var mindre end
hans Afgift.[4]

Naar Vinalde er død, kan ei med Bestemthed siges. Den
nidarosiske Erkebiskopsrække angiver, at hans Eftermand valgtes 20 Dec.



[1] Storms romerske Afskrifter.
[2] Utrykt Document i Lybeks Stadsarkiv af 14 Juni 1394 (findes
mellem Svecana).
[3] Lange, De n. Klostres Historie 2 Udg. 286.
[4] Dipl. Norv. XI. pag. 102.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free