Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXI. Askell. (Eschillus.) 1404—1428.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
høitideligt. Den vordende Dronning kom imidlertid først det følgende
Aar til Norden og da ikke over Norge.[1]
Askells Herkomst er saagodtsom ubekjendt. Kun finde vi i den
gamle Erkebiskopsrække anført „natione Gudbrandsdal“. Som Kannik
nævnes han kun en Gang nemlig 1395, da han med Vinalde var
tilstede i Oslo og forvarede hans Segl.[2]
Det mest fremtrædende Træk i hans Historie er hans bestandige
Pengetrang, en Følge dels af de svære Gjeldsposter, der hvilede paa
Erkesædet paa hele tre Forgjængeres, Thronds, Nicolas’s og Vinaldes
foruden paa hans egne Vegne, til det pavelige Kammer, og dels
vistnok især paa Grund af den Forarmelse, hvorunder Landet fremdeles
var lidende ligefra Mandedødens Dage.
I 1406 har han betalt nogle Afdrag paa Gjelden og var paa
samme Tid ogsaa bleven General-Indsamler af Peterspengene m. M.
i Norge. I 1407 fik han et Rykkerbrev fra Rom.[3]
Derefter indtraf store Begivenheder i den romerske Kirkes
Historie. Kirkemødet i Pisa sammentraadte 1409 for at gjøre Ende paa
det forargelige Schisma, men Resultatet blev, som bekjendt, at man nu
fik tre Paver i Stedet for to. Ved dette Møde vare de tre nordiske Riger
ikke repræsenterede. Johan XXIII var vistnok den Pave, der
almindeligvis gjaldt som saadan i Nordeuropa, men hans prekære Stilling har
vel nødt ham til ikke at være paagaaende i sine Fordringer, og Askell
har derfor rimeligvis en Tid havt Ro. Saa kom Conciliet i Costnitz,
hvor Abbed Stein af Munkeliv mødte og varmt interesserede sig for sit
Klosters Overgang fra Benedictinernes til Birgittinernes Orden, uden
at der foreligger noget Vidnesbyrd om, at han var udsendt som
Repræsentant for den norske Kirkeprovinds i Almindelighed. I Costnitz
blev Martin V Pave og eneste saadan, hvorfor Curien igjen kunde
optræde med større Sikkerhed og Myndighed. Gamle Pengekrav
vaagnede, og Fordringen om Biskoppernes Besøg ved Curien hvert tredie
Aar gjenoplivedes, men opfyldtes fremdeles stadig ved Stedfortrædere,
om hvem det dog gjerne hedder: „Nihil obtulit aut servivit“. Ydelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
