- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
148

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXII. Aslak (Bolt). 1428(30)—1450

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han, der jo modtog sin Stol belastet med betydelig Gjeld, har fundet
Mangt og Meget i Uorden efter Formanden. De af denne efterladte
Registre over Jordegodset viste sig at være lidet brugelige, og strax i
1428 begyndte Aslak at lade indrette sin endnu bevarede Jordebog, der
nu er et vigtigt Kildeskrift[1], men dog i Lighed med andre Jordebøger
endnu ingenlunde er tilstrækkelig udnyttet. Den udviser en
overordentlig stor Jordegodsmasse ikke alene i Erkestiftet selv, men ogsaa
i Bergens og Stavangers og endnu mere i Hamars Stifter.[2] Godsets
Masse sees at være anselig forøget i Aslaks egen Tid, dels ved Gaver, dels
ved Kjøb, dels endelig derved, at Personer, som forbrøde sig mod
Ohristenretten og altsaa faldt i Bøder til sin Biskop, ofte have maattet
tilfredsstille denne ved at afstaa Jordegods, hvorfor Bogen ogsaa er af
Vigtighed for Kirkedisciplinens Historie. Den allerstørste Deel af
Gaardene bleve dyrkede af Leilændinger, hvis Afgifter dog neppe have
kunnet indbringe saa meget, som maaske Mange have meent; den norske
Jord har aldrig havt ret stor Leieværdi, hvilket ogsaa var den
væsentligste Hindring for et mægtigt Aristokratis Bestaaen i vort Land.[3]
Adskillige Gaarde have, i ethvert Fald senere, været overdragne Erkestolens
Svende og Tjenere som Løn. Nogle store Hovedgaarde endelig dreves
som Avlsgaarde (grangiæ) for Erkebispens egen Regning. Disse vare
paa denne Tid fem: Rørvik (vistnok paa Ytterøen), Levanger (ved den
senere Kjøbstad), Faanes (paa Frosten), Sundnes (paa Inderøen) og
Fljodar (nu Fløan i Størdalen). Paa Rørvik og Sundnes har Aslak
stundom i længere Tid taget Ophold, da der paa disse Gaarde tales
om hans eget „Mag“ (Værelse) og derhen havde han ogsaa ladet bringe
forskjellige Inventariesager fra sin Residents i Byen.[4]

Jordebogen indeholder ogsaa mange andre Oplysninger, som her


[1] Udgivet 1852 som Universitetsprogram af P. A. Munch.
[2] Aslaks Ombudsmand for det sidstnævnte Stift, Thorgeir Ketilbjørnssøn,
nævnes 1429. Dipl. Norv. III No. 698.
[3] Se min Afhandling om Fru Gørvel Fadersdatter i Norsk hist. Tidsskr.
3. R. III, hvor man (S. 268) vil see, at denne Frues uhyre Jordegods søndenfjelds
kun indbragte „med Bygsel og al anden Rente“ 1000 Daler om Aaret.
[4] Ved Sundnes (P. 111) var der en Skorstensstue. N. Nicolaysen, som (N.
Fornlevninger 832) bemerker, at dette er første Gang, han har seet en Skorsten
nævnt i Norge, misforstaar Stedet, som om denne Skorsten skulde have været i
Residentsen i Nidaros. At saadan Bekvemmelighed dog fandtes ogsaa der, er
sagtens givet, naar vi finder den paa en Avlsgaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free