Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXII. Aslak (Bolt). 1428(30)—1450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette, i Herjedalen og i Haalogaland, kunde kun visiteres sjeldnere
og ikke „hvert tredie Aar“, hvilket vel altsaa har været det
sædvanlige i de øvrige Fylker. Der opnævnes 34 Hovedkirker, ved hvilke
Erkebiskoppen pleier at visitere fra 2 Nætter indtil 6; dertil kom en
aarlig Visitats i Klostrene Bakke, Helgeseter, Holm og Rein, (men ikke
Tautra, der altsaa som hørende til den priviligerede Cistercienserorden har
været fri). Af Præsterne oppebar Erkebispen foruden disse „Veitsler“
(dette Udtryk benyttes i Jordebogen, hvor der tales om Visitatsen i
Bakke Kloster) endvidere Cathedraticum idetmindste paa Helgeland.
Hver Fylkeskirke, som tog Tiende over hele Fylket, gav ham aarlig
to Spand Korn, andre Tiendekirker et Spand og Capelkirker uden
Tiende et halvt Spand, og hvis Kirketienden havde været tillagt
Præsterne, havde disse at paatage sig lignende Ydelser til Erkebispen.
Aslak gjorde forøvrigt nogen Forandring med Kirketienden til Bedste
for Kirkerne selv, dog saa, at Præsterne i Visitatsaaret til Lettelse i
de Udgifter, som da paahvilede dem, fik den halve Kirketiende.
(Jordebogen 113—114.) Sognemænd, der indsattes som Kirkeværger, (med
hvilket Ombud vel altsaa Indtægt maa have været forbunden) skulde
betale for deres Beskikkelsesbreve o. s. v.
Men Aslak var ogsaa betænkt paa at ville hævde, opfriske gamle
eller indføre nye Paalæg i Stiftet, dels i sin egen, dels i Domkirkens
og Kannikernes Interesser. Han begyndte hermed 1430 ved sine
Visitatser i Selbo, Klæbo, Beitstaden og Strinden. Den gamle
Frostathingslov indeholdt nogle forglemte Bestemmelser om, at der
Mikkelsdag skulde ydes Mikkels-Korn ved Domkirken, en fuld Bonde
en Skjeppe, en Envirke en halv, en Ydelse, hvortil ogsaa
Præsterne selv vare forpligtede, ligesaa skulde der ydes Penge paa
Olafsdagen, begge Dele som Almisser.[1] Nu fik imidlertid Aslak ved
Forhandlinger med de bedste Bønder Mikkelskornet gjenoptaget i en ny
Form, idet Ydelsen nu ikke skulde tilfalde fattige Folk, men
derimod lægges til forskjellige Altere i Domkirken og de Kanniker, som
ved disse forrettede en ny Messe, der hver Dag skulde holdes for alle
christne Sjele (Afdøde) „til Ro og Naade af deres Pine“.[2] I 1431
fortsatte han paa samme Maade i Nes (Bynæsset) og Sparboen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
