- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
157

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXII. Aslak (Bolt). 1428(30)—1450

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Basel havde forlangt en „Halvtiende“ (Tyvende Penge) af
Geistligheden i Norge, hvilket ogsaa blev bevilget.[1] Ved Conciliet skulle i
1437 have indfundet sig to norske Deltagere, Kannikerne Johannes
Krabbe fra Nidaros og Alf (Adolphus) fra Oslo, den samme, der siden
blev Biskop i Stavanger.

Større Held havde Erkebiskoppen, da han indkaldte et nyt
Concilium til Oslo i December 1436. Her mødte alle Norges Biskopper,
undtagen Byens egen, Jens, en danskfødt Mand, der i mange Aar
havde opholdt sig i Danmark og ladet sine Forretninger varetage af
en Viebiskop. Her fattedes atter forskjellige Beslutninger, men dette
Møde blev da ogsaa vistnok Norges sidste Provincialconcilium.[2]

Efter at Amund Sigurdssøns Opstand var tilende, høre vi i de
nærmeste Aar, da Sigurd Jonssøn førte Regjeringen i Norge som
Drotsete, ikke noget om Aslak i politisk Henseende. I 1442 kronedes
Christopher af Bayern som Norges Konge i Oslo den 2 Juli. Man
maa formode, at denne Act er udført af Erkebiskoppen, men neppe
findes der nogetsteds udtrykkeligt Vidnesbyrd derom.

Først Aaret efter, Nytaarsdag 1443, kronedes Christopher som
Danmarks Konge. Dette anføres her, fordi Kroningsacten mærkelig
nok dateres efter Modpaven Felix V.s Regjeringsaar.[3] Ham har man
altsaa idetmindste i Danmark fundet sin Regning ved at erkjende, thi
han var ikke i den Stand, at han kunde forlange Afgifter. Forøvrigt
har man holdt sig til Baselerconciliet, indtil dette omsider mere og
mere tabte al Betydning og derved den romerske Curie igjen fik Udsigt
til at gjenvinde sin Magt.

I Norges politiske Anliggender i Kong Christophers Tid træder
heller ikke Aslak meget frem. Man finder ham i Bergen 1444 ved et
Raadsmøde, hvor Hanseaternes Privilegier vare Gjenstand for
Behandling, hvorefter en kongelig Forordning i denne Anledning udstedtes
fra Kjøbenhavn i Decbr. s. A. Medens man, som bekjendt, ellers ikke
lettelig finder Oplysninger om, hvorledes de enkelte norske Rigsraader
under sine Forhandlinger have udtalt sig, men kun hører om Resultatet


[1] Dipl. Norv. VII. No. 396.
[2] Om disse Concilier se især Paludan-Müller i Dansk hist. Tidsskr. 3. R.
I. 297—311, og A. C. Bang, Den norske Kirkes Historie under Catholicismen 311—315.
[3] Helveg, Den danske Kirkes Hist. til Reform. II, 319.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free