Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXIII. Ledighed efter Aslak. Henrik (Kalteisen). 1452—1453. Olaf II. 1459—1474
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Olafs Tid har en Mand, der idetmindste i hans Eftermands
Dage (1481, 1488) var Kannik i Nidaros, i længere Tid opholdt sig i
Rom. Hans Ophold her har den Mærkelighed, at han 1465 paatog sig
indtil videre at være Forstander for St. Birgittas Huus i Rom „for at
ikke denne svenske Eiendom skulde falde i Hænderne paa Tydskere,
Italienere eller Danske“,[1] et characteristisk Vidnesbyrd om den
herskende Stemning mellem Folkene.
Vi have seet, at Mans og Suderøernes Stift i det fjortende
Aarhundrede ligesom af sig selv løstes fra den, man maa vel sige
unaturlige Forbindelse med Nidaros’s Kirkeprovinds. I Olaf II’s Tid kom
ogsaa Orknøerne (med Hjaltland) til at skilles fra den norske Kirke,
hvad der havde større Betydning, da det her gjaldt et Stift med norsk
Befolkning. Dette gik saaledes til, at, da Skotland, der hidtil ingen
egen Erkebiskop havde havt, men hørt under Yorks Primat, omsider
i 1472 ophøiedes til særskilt Provinds, forstod man i Pavebullen herom
ogsaa at lade Biskoppen over de nysnævnte Øer, der siden 1469 vare
pantsatte til Skotland, opføre som Suffragan under det nye Erkestift
i St. Andrews. Herom skede imidlertid ingen Meddelelse til den norske
Erkebiskop. Det foregik saa at sige bag hans Ryg, og først Olaf
Engelbrektssøn blev fuldt vidende om, hvad der havde fundet Sted.[2]
I Slutningen af Juni 1474 finde vi Erkebiskop Olaf i Bergen,
hvis Bispestol just var ledig efter Finboges Død. Ved det forestaaende
Valg havde Chorsbrødrene ønsket, at ogsaa Erkebiskoppen selv „med
nogle af sine Prælater og Kanniker“ skulde være tilstede. Grunden
til dette Ønske er ubekjendt, men sandsynligvis har Capitlet, belært af
Erfaring f. Ex., da Paulus Justiniani for nogle Aar siden var bleven
dem paanødt af Paven, ønsket, at Valget skulde foregaa med særegen
Solennitet og Eftertryk. Det fandt Sted 22 Juni og ved det afholdte
scrutinium valgtes enstemmig Magister og Bacc. theol. Hans Theiste,
hvem Erkebiskoppen paa Stedet gav sin Confirmation. Valget blev
derpaa offentlig forkyndt for Folket ved Magister Gaute, Kannik af
Nidaros.[3]
I en utrykt hanseatisk-bergensk Krønike berettes, at Erkebispen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
