Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXIV. Gaute. 1474—1510
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klare sig selv. I de to Aar, Thronen stod ledig, kom naturligvis Gaute
til at spille en fremskudt Rolle ifølge sin høie Stilling. Han optraadte
som Rigsvicarius ved et norsk Raadsmøde i Bergen 1481. I de i 1482
indledede Forhandlinger med Sverige nævnes han ikke, og kort efter
optræder i samme Aar Hr. Jon Smør som Rigsforstander, og denne
samt Gaute fortsætte nu de svenske Underhandlinger, ligesom Baahus,
der var i en dansk Mands Hænder, beleires. Men Hr. Sten Sture, havde
som sagt, mere end nok at gjøre med sine egne og Sveriges
Anliggender, fra ham var altsaa ingen Bistand at faa, og ved egne Kræfter
kunde Norge Intet udrette. Det endte altsaa med, at Hans i Halmstad,
hvor Erkebiskoppen var nærværende, valgtes til Danmarks og Norges
Konge 1 Febr. 1483. Han kronedes som saadan først i Danmark og
derefter i Throndhjem, selvfølgelig af Gaute, den 20 Juli 1483.
I Sommeren 1486 kom Hans atter med en stor Udrustning til
Norge, hvor der ikke var ganske roligt. Han paatalte i Bergen sin
Ret til Tromsø Kirke, som var et af de fjorten kongelige Capeller,
men i længere Tid havde været inddragen under Erkebispens Styrelse,
og fik den erkjendt.[1] Til dette Møde i Bergen havde ogsaa fremmødt
Udsendinge fra Midsyssel (nu Mandals Fogderi) paa Agdesiden, hvor
der herskede stor Misfornøielse med Geistligheden i Henseende til dens
Fordringer paa Betaling for visse Forretninger. Erkebiskoppen bragte
Forlig tilveie.[2]
Tre Aar senere, 1489, var Gaute med mange andre norske
Rigsraader o. s. v. i Kjøbenhavn i Anledning af Kongesønnen Christierns
Anerkjendelse som norsk Thronfølger, hvilken fandt Sted 25 Juli.[3]
Ved denne Leilighed blev ogsaa under Gautes og andres Mægling et
Forlig afsluttet mellem de to gamle Uvenner Hr. Henrik Krummedike
og Hr. Alf Knutssøn.[4]
I 1498 holdtes ved Kongens Tilstedeværelse paa Baahus et norsk
Rigsraadsmøde. Af Forhandlingerne her vedkommer os nærmest, at
Kastelle Kloster paany erkjendtes som Erkestolen tilhørende. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
