Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXIV. Gaute. 1474—1510
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv mærke,“ ja Erkebiskoppen skulde endog have sagt: „Hvi mon de
Svenske nu ei vaagne op tilfulde, nu er stor Leilighed til at skille de
Danske helt ud fra Norge, om Hjelp kommer med en Hast.“[1] Men
Tingen var atter nu, som ved flere Leiligheder før og senere, at
Sverige var optaget med sit eget Forsvar og ikke formaaede at gribe ind
i de norske Forhold. Den norske Gjæring døde derfor ogsaa denne
Gang hen af sig selv.
I Biskop Karls Sag maatte Gaute naturligviis lade høre fra sig,
og i Førstningen har han ogsaa tænkt at gjøre det paa den
eftertrykkeligste Maade. Nu blev det kun til en svag Henvendelse (af 31 Mai
1508) til Kong Hans, fremsendt gjennem Erkebiskop Birger af Lund,
der først fik den i Midten af Juli. Hans svarede Erkebispen i
undvigende Udtryk og videre er fra dennes Side neppe foretaget.[2]
Dette bliver ogsaa forklarligt nok, naar man erfarer, at Gaute
selv i den nærmest følgende Tid skal have været i Fare for at friste
en Skjebne omtrent som Biskop Karls. I 1509 kom nemlig Christiern
II for anden Gang til Bergen og Erkebiskoppen var ligeledes der
tilstede. Den nye Konge gjentog sit Forlangende om at blive kronet,
men der blev atter givet ham det Svar, at man ikke kunde have to
kronede Konger i et Rige. I Throndhjem begyndte man at ængstes
for Erkebiskoppen, der blev længere borte, end paaregnet, og det
befrygtedes, at Christiern skulde have forgrebet sig paa ham.[3]
Om Gautes Virksomhed vides forøvrigt saare lidet. Man seer
tilfældigviis, at han i 1495 var paa Visitats i Melhuus,[4] og at han, uvist
naar, visiterede i Tønset i Østerdalen.[5] Paa sin Domkirkes Forbedring
sees han at have lagt Vind. Man erfarer, at tre Kanniker efter
hverandre have været Kirkeværger og ladet arbeide paa Domkirken ved
Hjælp af dertil anviste Indtægter.[6] Den 4 Sept. 1476 indviede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
