Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXV. Erik II. (Walkendorf.) 1510—1522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og efter Tidens Skik heller ikke undladt at gjøre sig sin Stilling
indbringende. Idetmindste har man et Vidnesbyrd i denne Retning
bevaret, der er characteristisk: I 1507 havde en islandsk Sognepræst været
i Oslo paa Landets Høvedsmand, Vigfus Erlendssøns og dennes Hustrus
og Broders og andre Islændingers Vegne for at opnaa Begunstigelser
af den unge Kong Christiern. Erik betingede sig for sin Umage med
at udvirke Privilegierne 80 rhinske Gylden af fuld Vegt samt 80
Ræveskind, hvilke Ydelser skulde erlægges i Hamborg inden St. Mikkelsdag,
og hvis ikke Betaling da skede, skulde Brevene sendes Erik tilbage;
10 rhinske Gylden vare allerede paa Forhaand betalte.[1]
Forøvrigt er der til Eriks Navn i den Tid tidlig blevet knyttet
en Tradition af lidet hæderlig Art, den bekjendte Fortælling, at det
skulde have været ham, der under et Besøg i Bergen først var bleven
opmærksom paa den unge Dyvekes Yndigheder og ved en forførerisk
Skildring af disse have opflammet Christierns Begjærlighed. Men
Fortællingen stammer ene og alene fra Svanings latinske Historie eller
rettere historiske Roman om Kongen, hvilken senere er gjentagen og
udskreven af utallige Forfattere.[2] Da imidlertid saa mangfoldige af
de pikante Træk i Svanings Bog bevislig kun ere Opdigtelser, eller, om
det kommer høit, Folkesnak, skjænker jeg ikke denne Beretning Tiltro.
Erik har allerede nu været en ældre Mand, hans hele Færd lærer os
at kjende en alvorlig Personlighed, der vel just paa Grund af sin
Modenhed og Forstand er bleven sat ved Christierns Side, og det er
lidet rimeligt, at han, der saa vel kjendte sin Herres Svagheder, skulde
have tilladt sig en saadan Letsindighed.[3]
Ved Gautes Død laa det nær for Kong Christiern at ville see hans
Sæde besat med en dansk Mand, paa hvem han kunde stole, og hvem
han kunde bruge. For ham og hans Fader var Erik en ønskelig
Efterfølger af den oppositionelle Gaute. I Nidaros havde imidlertid
Chorsbrødrene helt andre Tanker. De skrede til Valg paa sædvanlig
Maade og kaarede en af sin egen Midte, Mag. Johannes Krabbe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
