Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXV. Erik II. (Walkendorf.) 1510—1522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Brev til Domcapitlet i Throndhjem, at der skulde udrustes 60
væragtige Karle med Harnisk og Værge af „deres By“ (der hørte under
Erkebiskoppen) i Anledning af Ufreden med Sverige.[1] Dette
forudsætter, at Capitlet fremdeles regjerede, som i Ledigheden. Og endnu
i Februar 1511 er Erik i Danmark, hvor han solgte sit Jordegods paa
Langeland til sin Broder Henning.[2]
Om den uheldige Medbeilers senere Skjebne vides Intet med
fuld Vished, men jeg har dog ment at gjenfinde ham i den Johannes
Krabbe, der siden indehavde Bestyrelsen af det kongelige Capel paa
Tromsø, og som i 1529 formodedes at være død, hvorfor en Anden af
Kongen fik Præsentation paa dette Beneficium.[3] Hvad Chorsbrødrene
og med dem sikkert mange baade geistlige og verdslige Mænd i Norge
have dømt om dette Overgreb, hvorved en dansk Mand paa retsstridig
Maade sattes paa Erkesædet, der nu igjen i mere end et Aarhundrede
(naar undtages den korte Episode efter Aslak Bolts Død) havde været
beklædt af indfødte Prælater, kan man gjætte sig til. Tilfredse have
de neppe været. Men der kjendes ikke noget Spor til, at Misnøiet gav
sig tydeligt tilkjende. Man var jo vant til noget af hvert. Ganske
faa Aar i Forveien var f. Ex. den uduelige Anders Muus fra Danmark
bleven indtrængt paa Oslo Bispestol imod den af Capitlet valgte og
af Erkebiskop Gaute confirmerede Nordmand Thorkel.
Selv har Erik senere med Styrke gjort gjeldende, at han meget
mod sin Vilje og sit Ønske lod sig bevæge af Christiern til at
modtage Erkebispedømmet.[4] Det bragte ham da ogsaa tilsidst kun Sorg
og Ulykke. Men han var en dygtig og virksom Mand, som vistnok
snart har forsonet sine nye Omgivelser. Domcapitlet gjorde han i
1514 en Indrømmelse, hvorpaa dettes Medlemmer sikkert have sat Priis,
idet han tilstod dem Ret til selv at lade afstraffe dem, der paa deres
Avlsgaarde forbrød sig imod Christenretten og at oppebære Bøderne,
en Ret, de allerede besade, hvor det gjaldt Kronens Sager og Bøder.[5]
Allerede i 1513 finde vi atter Erik i sit danske Fødeland. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
