- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
192

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXVI. Olaf III. (1523—1537)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Allerede dette Fæstningsanlæg forudsætter store Indtægter, og
Olaf har vistnok forstaaet at skaffe sig disse i rigere Maal, end nogen
Forgjænger. Han havde da ogsaa ikke alene Erkesædets sædvanlige
Indkomster, men havde med disse forenet samtlige Domkirkens
Jordegodsrettigheder, over hvilke han har efterladt en Jordebog, og havde
endvidere store Forleninger. Man seer ogsaa, at han har drevet
Fiskehandel i det Store og staaet i directe Handelsforbindelse med Danmark,
England, Skotland og Nederlandene.[1] Han tog overhoved til sig, hvad
han kunde. Der er Spor til, at Peterspengene trods den afbrudte
Forbindelse med Rom fremdeles krævedes, ja endog vare forhøiede,[2]
og maaske ere disse nu komne hans Kasse tilgode.

Den norske Haandfæstning med dens mange skjønne Løfter hjalp
lidet. Allerede i 1527 kom en dansk Krigsstyrke op til Akershus,
afsatte den norske Befalingsmand og indsatte en dansk. Samme Skjebne
skal allerede nu være tiltænkt Vincents Lunge i Bergen, ja der gik
Rygter om, at man endog havde Planer til at fjærne Olaf selv og
indsætte en dansk Mand, Jørgen Skotborg, i hans Sted. Det er derfor
ikke forunderligt, at Olaf allerede nu begyndte at nære Frafaldsplaner.
Han viste sit Sindelag mod Frederik ved at lægge alle de Hindringer,
han formaaede, i Veien for Kongens Kroning, der længe var paatænkt,
og som man en Tid vilde feire i Konghelle. Der blev da heller Intet
af den hele Plan, og Frederik kom (som i en senere Tid Christian VII)
aldrig til at betræde norsk Grund.

Man maa overhovedet sige, at Kongen nok kunde have skjellig
Grund til at være misfornøiet baade med Vincents og Olaf, thi de havde
paadraget ham adskilligt Bryderi ved at beskytte, ja understøtte
politiske Flygtninge fra Sverige, først to fordrevne Prælater og derefter
den berygtede „Dalejunker“, en lumpen Bedrager, der udgav sig for
Søn af Steen Sture d. Y. og agerede Prætendent til Sveriges Throne.
Enden blev ogsaa, at Vincents afsattes fra Bergens Len, skjønt
Kongen maatte lade ham beholde flere andre Len og dertil endog skjænke
ham Nonneseter (Lungegaarden) i Bergen med dets store Jordegods.

Olaf slap vistnok fri, men det havde dog været Meningen at



[1] Dipl. Norv. VIII. No. 569, 648. XII. No. 429.
[2] Dipl. Norv. X. No. 585.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free