Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXVI. Olaf III. (1523—1537)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at kunne efterlade en liden Styrke paa Stenviksholm og det faste
Holms Kloster, idet Haabet ikke ganske blev opgivet om muligt
Omslag i Tingenes Stilling, lod han ved sine Fogder optage
Penge, Kalke, Diske og andet Sølv i Kirker og Præstegaarde langs
Kysten fra Namdalen op til Throndenes. Paa den anden Side lod
Esge Bilde allerede i Marts plyndre og brænde i det nuværende
Romsdals Amt, hvor det gik ud over Erkebispens Sædesvende og andre
Tjenere. Herover sendte Olaf Esge et skarpt Brev.
Det var nu paa høie Tid at komme afsted, og den 1 April 1537
forlod Norges sidste Erkebiskop sit Sæde som Flygtning, efter lige
før sin Bortreise at have indviet en Islænding til Biskop i Skaalholt.
Ved Udreisen af Fjorden gik Christopher Throndssøn, der førte den
lille Flaade, i Land og plyndrede Fru Ingers Gaard Østraat. Seiladsen
varede længe, endnu 19 April saaes Erkebispens Skibe udenfor Udsire.
Da han naaede Nederlandene, fik han at vide, at der var sluttet
Stilstand paa 3 Aar mellem Christian III og den burgundiske Regjering,
og at der i denne var en Artikel, ved hvilken der var forbeholdt ham
selv uantastet at kunne forlade Norge. I Nederlandene nød Olaf
velvillig Modtagelse, og fik til Opholdssted anviist den samme By, Lierre
i Brabant, hvor Christiern II i sin Tid havde resideret, men hans Dage
her bleve kun faa, da han døde allerede 6 Febr. 1538 Klokken tolv
og derpaa fik sit sidste Hvilested ved Høialteret i Domkirken i Lierre.[1]
Efter hans Død udspandt sig langvarige Forhandlinger om hans
Efterladenskaber, idet Christian III gjorde Fordring paa en Del deraf som
kongelig Eiendom og Nils Lykkes Familie vilde hævde de Klenodier,
som han havde lagt Beslag paa ved dennes Fangenskab og Død og
derpaa taget med sig ud af Landet. Enden blev, at Pfalzgreve
Frederik kom i Besiddelse af det Hele. Men hans Archiv, der ligeledes kom
i Pfalzgrevens og siden i Baierns Besiddelse, er heldigvis i vore Dage
kommet tilbage til Norge og udgjør en af vort Rigsarchivs bedste
Skatte.
Olaf havde en Broder Gunnar, der var Kannik i Oslo 1529 og
rimeligvis allerede 1525. En anden Broder Aslak nævnes undertiden
i Olafs Tjeneste. I Schønings Samlinger findes en Notits om en tredie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
