Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Alexander Bugge: Nidaros's Handel og Skibsfart i Middelalderen - Indledning - I. Handelen i Nidaros indtil Haakon Haakonssøns regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eidsiva- og Borgartingsloven ikke kjender mere end tre og Gulatingsloven
kun fire samfundsklasser, opfører Frostatingsloven hele fem: lendermand,
hauld, aarbaaren mand, leysing og leysings søn samt rekstegn (en
mellemting mellem aarbaaren og leysing, som ikke fandtes i de andre dele
af landet). Dette vil med middelalderens maalestok for øie sige, at
Trøndelagen havde de mest udviklede samfundsforhold i Norge, Viken og
Oplandene de mindst udviklede. Oplysende i samme retning er ogsaa en
liden bestemmelse, som kun findes i den ældre Frostatingslov[1]: „Hvis
en mand dræber en kofanrakki (d. e. skjødehund), skal han bøde 12 øre;
men det regnes for en kofan, hvis man kan tage med haanden om
hundens hals, saaledes at fingrene slutter sammen. Men 6 øre skal
man bøde for en mynde og en halv mark for en jagthund eller
kvæghund.“ Dét maa dog være tegn paa en udviklet, eller kanske snarere
paa en overforfinet kultur, at man for drabet paa en skjødehund maatte
bøde det samme som for en træl, 12 øre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>