4 (Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Alexander Bugge: Nidaros's Handel og Skibsfart i Middelalderen - Indledning - I. Handelen i Nidaros indtil Haakon Haakonssøns regjering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eidsiva- og Borgartingsloven ikke kjender mere end tre og Gulatingsloven
kun fire samfundsklasser, opfører Frostatingsloven hele fem: lendermand,
hauld, aarbaaren mand, leysing og leysings søn samt rekstegn (en
mellemting mellem aarbaaren og leysing, som ikke fandtes i de andre dele
af landet). Dette vil med middelalderens maalestok for øie sige, at
Trøndelagen havde de mest udviklede samfundsforhold i Norge, Viken og
Oplandene de mindst udviklede. Oplysende i samme retning er ogsaa en
liden bestemmelse, som kun findes i den ældre Frostatingslov[1]: „Hvis
en mand dræber en kofanrakki (d. e. skjødehund), skal han bøde 12 øre;
men det regnes for en kofan, hvis man kan tage med haanden om
hundens hals, saaledes at fingrene slutter sammen. Men 6 øre skal
man bøde for en mynde og en halv mark for en jagthund eller
kvæghund.“ Dét maa dog være tegn paa en udviklet, eller kanske snarere
paa en overforfinet kultur, at man for drabet paa en skjødehund maatte
bøde det samme som for en træl, 12 øre.

I.

HANDELEN I NIDAROS INDTIL HAAKON HAAKONSSØNS
REGJERING.

Med civilisationen fulgte de større krav og de større livsfornødenheder,
som ikke kunde tilfredsstilles i landet selv, den første betingelse
for al handel og omsætning. Alt længe før Olaf Trygvessøns tid maa
byen have været en slags handelsplads, hvor kjøbmænd havde sine
boder, og hvor bønderne satte stævne og holdt marked. Tjodrek munk
fortæller saaledes om byens grundlæggelse: „Han (d. e. Olaf) drog til
et sted, som kaldes Nidaros, hvor der dengang kun var nogle faa
kjøbmandsboder.“[2] Af den allerstørste økonomiske betydning for
Nidaros maatte det naturligvis være, at byen saa snart efter sin
grundlæggelse kom til at rumme Nordens fornemste helligdom, St. Olafs skrin.
Derved blev byen i rang og anseelse Norges utvivlsomt første stad, sædet

[1] Norges gamle love I s. 234 (Fl. X 24).
[2] Profectus est in locum, qui dicitur Nidrosiensis, ubi tunc quidem pauculae
domus negotiatorum habebantur, kap. 10.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 23:42:57 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/trond97f/0294.html

		Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 / 4 (1897) With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|