Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Alexander Bugge: Nidaros's Handel og Skibsfart i Middelalderen - II. Nidaros’s handel i det 12te og i første halvdel af det 13de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Især synes Nidarholms kloster stadig at have havt skibe i fart paa
England. 1306 kom der, som man vil have seet, til Ravenseer (i
nærheden af Hull) et skib, som tilhørte „abbeden og klosteret Holme i
Norge,“ med varer for klosteret og forskjellige Nidaroskjøbmænd.
Klosterets repræsentant var broder Gosvein (pater Goswanus de Thornden),
vistnok den samme som aaret i forveien — vel ogsaa for klosterets
regning — fra Lynn udførte for 55 £ i korn, klæde og honning.
Geistligheden i Nidaros maa i det hele have givet sig ikke saa lidet
af med handel og skibsfart. Man vil saaledes i de engelske toldruller
lægge merke til Johannes le Clerk de Thornden, der i 1304 to gange
kom til King’s Lynn med sit skib. Det samme fænomen ser vi ogsaa
i hjemlige kilder. Geistlighedens store indtægter i raaprodukter, især
i fisk, nødte dem jo til at blive handelsmænd. Korsbroder Arnfin
Peterssøn testamenterede saaledes 1349 til Kristkirken i Nidaros sit skib
Mosheimsfærgen[1] og kanniken Agmund Olafssøn borttestamenterede
1381 sit skib (karfui) med seil og tilbehør.[2] Den samme hr. Agmund
var ogsaa, som vi kan se af testamentet, tørfiskhandler i det store og
stod i forbindelse med udenlandske kjøbmænd, Tyskeren Jon Holtcamp
og en vis Finken. Han var nemlig sognepræst i Hadsel og havde som
saadan hele Vesteraalen under sig. Ogsaa kong Haakon synes, efter
toldrullerne at dømme, at have eiet et skib, som gik i stadig fart
mellem Nidaros og England. Men disse skibe var alligevel faa i
sammenligning med dem, som tilhørte byens egne borgere. Der synes i det
hele at have været ikke saa faa mennesker i Nidaros, som levede af
handelen med England. Det var, som gamle kong Haakon havde klaget
over, at ingen vilde blive hjemme og dyrke jorden. Alle vilde ud, se
fremmede lande og skaffe sig en liden fortjeneste. Men formuerne var
smaa og pengene lidet rigelig for haanden; saa slog man sig sammen,
leiede sig ind paa geistlighedens, kongens eller de rige bymænds skibe,
fik sin lille part og havde sine forsvindende smaa værdier at handle
med. Der er eksempler nok herpaa baade fra Bergen og Nidaros, folk
som Johannes og Nicolaus de Thrunden,[3] der indførte bukkeskind til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
