Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Peder Wibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
heder det i Skriftet — „føres saaledes, at man ikke lettelig kan
forhaabe, at de regjerendes Herrer skulle gjerne gjøre Fred paa disse
Tider, efterdi de pro primo tvinges (saa at sige) til at continuere
Krigen af deres Nations urolige og oprørske Naturel; dernæst pro secundo
er denne tyske Krig dennem mere profiterlig end skadelig, hvorfore
de og heller skulde stræbe derefter end efter Freden. — De Svenskes
Humør anlangendes, da kan man kjende dem af deres Historier; ti
naar man dennem igjennemlæser, da skal derudi findes faa Konger,
imod hvilke Undersaatterne ikke have mutineret.“
Ud fra denne Grundbetragtning har saa Peder Wibe skildret den
svenske Nation, som han opfattede den, og dens politiske Udvikling,
hvorledes der i hans Samtid var blevet et Adelsvælde. I den Anledning
paaberaabte han sig en Udtalelse af Axel Oxenstierna, i disse Ord: „Efterdi
Regimentet er nu penes proceres og Adelstandet, da tragte de derefter at
beholde det, saa at deres hernæst efterkommende Konger ikke skulle faa
den Magt, som tilforn, efter dennem. Hvilket er at colligere baade af
Sveriges Riges Cantslers Discours, saa og af de regjerende Herrers
consiliis og Actioner. Hvad Cantslerens Discours anlanger, da haver han
engang sagt til mig udi de andre regjerendes Herrers og nogle af Raadets
Præsentie, at efterdi Gud havde givet dennem deres Libertet igjen ved
deres Konges (Gustavi secundi) Død, da vilde de ikke lettelig give den
bort igjen, hvormed han Regjeringens Intent noksom gav tilkjende.“
Tilsidst skriver Forfatteren: „Af disse Rationer lader jeg Enhver
dømme, hvad Apparence der er til Freden i Tyskland, hvilken neppelig
skal erlanges, uden saa var, at Frankrige separerer sig fra denne Krone,
udi hvilket Tilfald man faar at gjøre det, man ellers ikke gjerne vilde,
formedelst at Krigslasten skulde da falde dette Rige for svær at bære.
Og dersom Freden gjordes, da kan Sveriges Riges Naboer noksom
frygte, hvad de haver sig herfra siden at forvente.“
Den Mand, der har skrevet disse Linier, var ikke den, som vilde
tilraade nogen letsindig Krig mod Sverige. Han var ingen Ven af
dette Rige; men han forstod at vurdere den Styrke, det havde vundet
gjennem sine udenlandske Krige, og han kjendte dets Krigsberedskab
altfor vel til at ønske nogen Afbrydelse i det fredelige Forhold. Peder
Wibe var en Statsmand. Han maatte overfor sin egen Konges Magt
nære store Betænkeligheder for, at den ikke skulde kunne maale sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
