- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
26

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Stændermødet i Trondhjem Mai 1657

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter disse samle den norske Adel paa et beleiligt Sted, og foreholde
den det „berømmelige Exempel,“ der paa Mødet i Odense var givet af
dens danske Standsfæller, og derhos forhandle „med de andre Stænder
saavelsom Bergværkernes Participanter der udi Riget“ om at „yde
noget i lige Maade efter deres Middel til Rigets og Fædrelandets
Forsikring.“

De norske Stænder mødte efter de fire Stifter, i Christiania, i
Stavanger, i Bergen og i Trondhjem. Samtlige Møder holdtes i Mai.
Adelen, hvis Repræsentanter kun gav Møde i Christiania, paatog sig
de samme Ydelser som den danske. Præsteskabets Ydelser vare noget
forskjellige, og Borgerskabet gav mindre end i Danmark.
Repræsentanter for Bondestanden vare ved denne Leilighed ikke indkaldte til
noget af de fire Møder.

Stændermødet i Trondhjem har en ikke ringe Interesse, allerede af
den Grund, at det kun er to Gange, Forhandlinger af denne Art
vides at være førte i denne By. Det ene Møde var dette, det næste
Hyldingsmødet 1658. For øvrigt var det en meget tam Form for
Udøvelsen af et Folks Beskatningsrettighed, hvorom der her var Tale. De
store Skatter, der egentlig skulde bære Statens stærkt forøgede Udgifter,
paalagdes uden at spørge Stænderne, som blot havde med Bevilgningen
af disse overordentlige Ydelser, som de paatog sig for Anledningen og
i Haab om senere hen, efter Krigens Tilendebringelse, at erholde
Erstatning. Af de ved denne Anledning afgivne og til vore Dage
bevarede Erklæringer faaes nærmere Oplysning om, hvorledes dermed gik til.[1]

Peder Wibe blev af Nils Trolle og Jens Bjelke anmodet om at
forsamle Stænderne i sit Len. Tanken om Afholdelsen af et samlet
norsk Stændermøde, saaledes som det først var forudsat, var nemlig snart
opgiven. Derefter sammenkaldtes Stænderne over det hele Len, til at
møde i Trondhjems Stad den 23de Mai, ved Skrivelser fra Peder Wibe.





[1] Fridericia, anf. St. S. 247. Yngvar Nielsen, Jens Bjelke, S. 376.
Smlgn. T. H. Aschehoug, Statsforfatningen i Norge og Danmark, S. 454.
I Rigsarchivet findes Oplysninger om samtlige Stændermøder i 1657 under
„Kancelliet, Finansvæsen“, derunder ogsaa om Mødet i Trondhjem, og specielt om
Mødet i Christiania i en Protokol (Christiania Bispearchiv, 2, r), der indeholder
Rostjeneste-Taxter fra 1626 flg. I Trondhjems Lens Regnskaber (Pakke 782) i
Rigsarchivet findes en Række Opgaver over Præsternes Indtægter for 1657 og følgende
Aar i dette Len.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:42:57 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free