Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Stændermødet i Trondhjem Mai 1657
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Geistlighed</sp> siges, at Mødet var indkaldt til den 23de, og at Lensherren
paa denne Dag forelagde dem Kongens Begjæring. Efter Ordene
gjælder denne Dag alene Geistlighedens Møde. Men det er ikke
dermed udelukket, at ogsaa Borgerskabet har været indkaldt til samme
Termin.
Ifølge Geistlighedens Erklæring havde Lensherren paa nævnte
Dag tilkjendegivet de fremmødte, hvorledes det var Kongens Villie, at
de „skulle consentere og indgaa hvis som af Høistbemeldte Vores Naad.
Konges tro Undersaatter udi Danmark er samtøkt og bevilget til
Høistgedachte Hans Ko: Majsts: og Fædernelands Tjeneste anlangende
Rytteri her udi Norge at bringe paa Fode saa og en mulig Contribution
til Hans Majestæts Tjeneste og vort kjære Fædernelands Conservation.“
I den Anledning blev der af den trønderske Geistlighed gjort følgende
Tilbud:
1. Halvdelen af al dens Landskyld efter den i 1652 satte Taxt,
at betale i fire Terminer, St. Johannis, St. Michaelis, Jul og Paaske.
2. Tre Procent af alle Rentepenge, der blive i Behold efter
Fradrag af Gjælden.
3. „Samtlige Provster og Pastores love til Rostjeneste denne
Gang en Hest, saa god, som de den haver, med Sadel, Bidsel, et Par
Pistoler og en Sidedegen eller Penger i Stedet for Geværene, efter en
billig Taxt, samt to Rigsdaler til Rytteren første Gang og siden
maanedlig 1 Rigsdlr., beregnet for 6 slette Mark. Men de, som ringe Kald
have, saavelsom de ved Sjøsiden boende, hvor megen Fraslag med
Fiskeriet og Misvæksten paa Kornet falder, hvor og Fisken er udi
nogen ringe Pris, ville og af yderste Formue til samme Rostjeneste
contribuere, erbjude sig derfore deris Tiende rigeligen at angive for
Velb. Hr. Lensherre og efter Hans Velbyrdigheds Kjendelse deraf
godvilligen give som de nogenledes taale kunde, og lægges saa i Laug
sammen, til Rostjenesten at holde, udi denne besværlige Tid
underdanigst derhos begjærendes, og visseligen formodendes imidlertid for al
anden Skat naadigst at blive forskaanede, saavelsom Ryttere ei videre
besværede“ (sic.)
4. „Dersom nogle af Geistligheden med saadanne Vilkaar kunde
være forlente, som ikke billigen kan regnes for nogen præstelig Rente,
ville de ogsaa til Hans Majestæts Tjeneste sig underdanigst indstille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
